5.2 Landskabs- og naturværdier og Grønt Danmarkskort

Vi vil beskytte landskabs- og naturværdierne - både for naturens skyld og for at fastholde kommunen som et attraktivt sted at bo og besøge. Biodiversitet, spredningsmuligheder for planter og dyr og tilgængelighed er vigtig for borgernes livskvalitet og for kommunens tiltrækningskraft i konkurrencen med andre kommuner.

Som noget nyt har vi udarbejdet et Grønt Danmarkskort. Det grønne danmarkskort viser vores naturområder på et samlet kort, og giver os et bedre grundlag for at få vores grønne områder til at hænge sammen. Både inden for kommunen og i sammenhæng med nabokommunerne. Når de grønne områder hænger sammen, kan planter og dyr lettere sprede sig til gavn for kommunens naturgrundlag og borgernes oplevelsesmuligheder. 

Vi skal også bruge Det Grønne Danmarkskort som grundlag for at udarbejde en strategi for driften og udviklingen af byens grønne områder, til bevaring af de store gamle træer og øge biodiversiteten. 

Kommunalbestyrelsens målsætninger:

• Vores beskyttelsesområder skal værnes ved at begrænse forurening og fremme biologisk og landskabelig mangfoldighed.
• Vi vil bevare og forbedre de grønne områder, hvor der er eller kan skabes levesteder og spredningsmuligheder for det vilde dyre- og planteliv. Der må ikke foretages ændringer udover forbedringer, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger herfor.
• Vi beskytter, styrker og plejer de områder, der rummer væsentlige værdier knyttet til landskab, kulturhistorie og spredningskorridorer for planter og dyr. Beskyttelsen af områderne bidrager til en bæredygtig udvikling til gavn for kommunens naturgrundlag og for vores oplevelsesmuligheder, forskning, undervisning og vores fælles historie.
• Gennem vores naturforvaltning, naturpleje og myndighedsbehandling er det målet at øge -og som minimum tilstræbe at standse tilbagegangen - i den biologiske mangfoldighed og antallet af prioriterede arter.
• Vi vil udarbejde en strategi for drift og udvikling af byens grønne områder med henblik på at styrke biodiversiteten. I strategien skal der også indtænkes synergieffekter, således at det samtænkes med klimatilpasningsløsninger og samtidig har et rekreativt formål.  
• Beskyttelsesværdierne dækker store arealer i kommunen og breder sig over kommunegrænsen. Vi skal se disse værdier i en større sammenhæng og udpegningerne i Grønt Danmarkskort skal koordineres med nabokommunerne.
• De store gamle træer skal bevares i vores by- og landområder. Såfremt fældning er nødvendig i landområderne, skal de store stammer så vidt muligt blive liggende til gavn for dyre- og insektlivet.

5.2.1

I naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser må tilstanden eller arealanvendelsen ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi. Ændringer kan tillades som led i forbedring af områdernes landskabs- og naturværdier, eller hvis de er omfattet af gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan.

5.2.2

Inden for naturområderne med særlige naturbeskyttelsesinteresser må der som hovedregel ikke opføres byggeri eller etableres anlæg ud over det, der er nødvendigt for driften af landbrug. Der må ligeledes ikke inddrages arealer til placering af ren jord. Eventuelle bygninger og anlæg skal placeres og udformes på en sådan måde, at der tages hensyn til bevaring og beskyttelse af landskabs- og naturværdierne.

5.2.3

Der skal sikres en god offentlig tilgængelighed til naturområderne med særlige naturbeskyttelsesinteresser med mulighed for at opleve og forstå landskabs- og naturværdierne.

5.2.4

Inden for det internationale fuglebeskyttelsesområde ved Kalveboderne må der ikke ske forringelser af naturtyper og levesteder eller ske forstyrrelse af de arter, for hvilke området er udpeget. Dette gælder også ved påvirkning fra ændringer uden for områderne.

5.2.5

I områder, der er udpegede som økologiske forbindelser, potentielle økologiske forbindelser og potentielle naturområder, må der ikke ske ændringer, så som byggeri, anlæg og anden planlægning, der hindrer eller forringer områdernes biologiske værdi, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. Der skal skabes øgede muligheder for spredning gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye naturområder.

5.2.6

På lavbundsarealer skal byggeri og anlæg så vidt muligt undgås. Eventuelt nødvendigt byggeri og anlæg skal udformes, så det ikke forhindrer, at et lavbundsareal i fremtiden kan genetableres som vådområde eller eng.

5.2.7

I det øvrige landområde, uden for naturområderne med særlige naturbeskyttelsesinteresser, skal naturområder og småbiotoper og landskabelige og kulturhistoriske helheder så vidt muligt bevares. Det skal generelt være muligt at etablere nye naturområder og småbiotoper.

5.2.8

Naturområderne med særlige naturbeskyttelsesinteresser, beliggende i Grønt Danmarkskort, kan ikke indgå i kommuneplanens udviklingsområder.

5.2.9

Inden for Grønt Danmarkskort prioriteres kommunens naturindsats i de fredede områder og naturområder beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. De fredede områder omfatter landdelen af Natura 2000-område nr. 143.

Hvidovre rummer en række områder med beskyttelsesværdier inden for landskab og natur. Beskyttelsesområderne indeholder landskabelige og biologiske interesser samt lavbundsarealer, som kan genoprettes til fremtidige naturområder. I beskyttelsesområderne må der ikke ske indgreb, som strider mod de særlige værdier, som det er formålet at beskytte med selve udpegningen, og de eksisterende landskabs- og naturværdier må ikke forringes.

Herudover findes der en række naturtyper, som er omfattet af generelle beskyttelsesbestemmelser i naturbeskyttelsesloven samt sten- og jorddiger, som er omfattet af museumsloven. Mange af naturtyperne ligger inden for de udpegede beskyttelsesområder, men en del ligger udenfor.

Beskyttelse og forbedring af områderne, småbiotoperne og det grønne inde i byområderne er nødvendige for at bevare et alsidige dyre- og planteliv, og bidrager til en bæredygtig udvikling til gavn for kommunens dyr og planter samt for befolkningens oplevelsesmuligheder. 

I Hvidovre findes ingen områder med geologiske bevaringsværdier. Landskabet er overvejende dannet som en bundmoræneflade fra sidste istid. Der er enkelte spredte ferskvandsaflejringer, der er aflejret som søer, vandhuller og vandløb. 

Vandplanerne er samlet set en plan for forbedring af det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer og vandløb i overensstemmelse med EU´s vandrammedirektiv. 

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, som omfatter rekreativ anvendelse som badning, sejlads og fiskeri. 

Første generations vandplaner er vedtaget i 2014.

Følgende vandområder i kommunen er omfattet af vandplanen: Harrestrup Å, Fæstningskanalen, grundvandsforekomster og Kalveboderne og Køge Bugt. Se afsnit 5.6 Vandløb, søer og kystvande.

Hvidovre Kommune udgør langs Kalveboderne en del af Natura 2000-område nr. 143, der består af Habitatområde H127 og Fuglebeskyttelsesområde F111. Natura 2000-plan 2016-2021 indeholder målsætninger og et indsatsprogram for området. De væsentligste naturforvaltningsmæssige opgaver i området knytter sig til fortsat sikring af drift på de sammenhængende, lysåbne naturarealer og til at forhindre en fortsat spredning af invasive arter. Størstedelen af Natura 2000-området i Hvidovre er strandeng og beskyttet mod ændringer i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3. Natura 2000-området er desuden omfattet af fredningen af Kalvebodkilen.

Natura 2000-området har international betydning som fuglelokalitet og er udpeget som et nationalt, biologisk interesseområde. Der må ikke ske planlægning eller administreres så der sker påvirkning af levesteder for de arter som er listet op på Habitatdirektivets bilag IV.

Alle Natura 2000-områder på land er udpeget som naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og indgår i Grønt Danmarkskort.

Kommuneplan 2021 vurderes ikke at have negativ påvirkning på de internationale naturbeskyttelsesområder og internationalt beskyttede arter, herunder beskadigelse eller ødelæggelse af bilag IV-dyrearters yngle- og rasteområder samt bilag IV-plantearters voksesteder.

I Hvidovre er der udpeget to områder af særlig landskabelig interesse: Avedøresletten og Køge Bugt Strandpark. Avedøresletten ligger mellem Vestvolden og Avedøre Landsby / Avedørelejren og er karakteriseret ved et fladt terræn. Allébeplantningen og den øvrige beplantning på Vestvolden samt det markante poppelhegn i områdets grænse mod øst står i fin kontrast til det flade terræn, og er dermed af afgørende betydning for oplevelsen af slettelandskabet. 

Kommunen støder op til, og indeholder et forareal til, det menneskeskabte kystlandskab Køge Bugt Strandpark. Strandparken rummer flere natur- og landskabstyper som flade græsarealer, åbne strandenge og yderst et klitlandskab med åben forstrand. Herimellem ligger store laguner.

Disse områder med landskabelige interesser er særligt sårbare over for indgreb, som afgørende ændrer landskabsbilledet. Inden for de landskabelige interesseområder må der som hovedregel kun opføres bygninger og nye anlæg, der er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af landbrug eller bygninger og anlæg, og som ikke slører eller forringer de særlige landskabsværdier.

Landskabsinteresserne udgør geografisk kun en mindre del af Hvidovres samlede areal, og der er derfor ikke udpeget såkaldte større, sammenhængende landskaber. 

De biologiske interesser er knyttet til vilde dyr og planter og deres levesteder. Der skelnes mellem biologiske kerneområder og biologiske spredningskorridorer. 

De biologiske kerneområder udgør større, sammenhængende naturområder, og de rummer et rigt udbud af føde og levesteder, som giver mulighed for stabile og sammensatte plante- og dyresamfund. I Hvidovre er der ingen biologiske kerneområder. 

De biologiske spredningskorridorer forbinder adskilte biologiske kerneområder med hinanden. Spredningskorridorerne giver mulighed for, at planter og dyr kan sprede sig over større afstande og imellem kerneområder, og det er vigtigt, at der er både åbne områder, kratområder samt områder med egentlig skov. 

Størstedelen af "den grønne hestesko" er udpeget som biologisk spredningskorridor. Spredningskorridoren støder op til de biologiske kerneområder: Køge Bugt Strandpark, Harrestrup Å / Damhusåen og Sydamager Havområder.

Hensigten med udpegningen af lavbundsarealer er generelt for at sikre eksisterende natur eller for at sikre mulighed for genopretning af natur og miljø. Alle lavbundsarealer skal derfor så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg. 

Lavbundsarealerne i Hvidovre udgøres af tørlagte kyststrækninger. Granaten, Mågeparken og Strandengen er et stort, sammenhængende lavbundsområde, og Lodsparken og Kystagerparken udgør et mindre lavbundsområde. Naturmæssigt er de højt prioriteret, da de ligger inden for kommunens biologiske spredningskorridorer, men ingen af vore lavbundsarealer skal aktuelt genoprettes til vådområder.

Med ændring af planloven den 1. juni 2017 skal kommunen planlægge for Grønt Danmarkskort. Dette skal sikre en forstærket indsats for større og mere sammenhængende naturområder i kommunen. 

Planloven fastsætter, at Grønt Danmarkskort omfatter:

• Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder
  • Natura 2000-områder på land
  • Generelt beskyttede naturområder efter naturbeskyttelseslovens § 3
  • Klitfredede områder
  • Områder omfattet af strandbeskyttelseslinjen
  • Naturfredede områder
• Økologiske forbindelser
• Potentielle naturområder
• Potentielle økologiske forbindelser

I Hvidovre Kommune har vi ingen klitfredede områder.

Lokalt Naturråd blev nedsat i 2018 og har bistået Hvidovre Kommune, der indgår i Naturråd 14, med udpegning af naturområder og økologiske forbindelser. Formålet er at skabe overblik over Danmarks sammenhængende natur samt være værktøj for planlægning til mere sammenhængende natur i og mellem kommunerne. Naturrådet havde en række anbefalinger til forvaltning af de udpegede områder i Hvidovre Kommune:

• Eksisterende naturområder - sikre og forbedre. Det omfatter bl.a. Avedøresletten og Kystagerparken.
• Potentielle naturområder - anbefalinger om mere differentieret pleje. Anbefalingen omfatter Avedøre Holme, Kalveboderne, kirkegårdsområder og grønne sportsarealer.
• Eksisterende økologiske forbindelser – anbefalinger at skabe en tydeligere sammenhæng. Anbefalingen omfatter bedre sammenhængende natur på Vestvolden samt forbindelse mellem området langs Harrestrup Å og Damhussøen i Rødovre.

Potentielle økologiske forbindelser – anbefalinger om forbedring af forbindelser og passager. Anbefalingen omfatter forbindelse mellem Svenskeholm i Tårnby og Avedøre Holme samt forbindelse mellem Avedøre Holme og Vestvolden.

Kommuneplan 2021 har udpeget et potentielt naturområde øst for Byvej og en potentiel økologisk forbindelse vest for Rebæk Sø. De to områder er indtegnet på Grønt Danmarkskort:

• Kommuneplanramme 4F24, Byvej Øst. Området er udlagt som et rekreativt område mellem to planlagte byområder. Det er en forudsætning for udviklingsområdet, at den centrale del overgår fra jordbrugsformål til et grønt område med almen, ikke bymæssig fritidsanvendelse. Se yderligere i kommuneplanens afsnit 1.2 om de nye byudviklingsområder.
• Kommuneplanramme 1F3, Kløverprisvej/Avedøre Havnevej. Området er udlagt som et rekreativt område i byzonen. Øst for området ligger Rebæk Sø, der er omfattet af fredning og beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Se yderligere i kommuneplanens afsnit 1.2 om de nye byudviklingsområder.

Kommunen vil i planperioden arbejde videre med naturrådets anbefalinger med henblik på at udpege yderligere potentielle økologiske forbindelser og potentielle naturområder. Dette arbejde vil ske i forbindelse med udviklingen af de nye byområder, der er beskrevet i kommuneplanens afsnit 1.2 Nye byudviklingsområder. Der forventes også udpeget nye områder i forbindelse med gennemførelsen af naturgenopretningsprojektet i Vigerslevparken langs Harrestrup Å. Projektet er nærmere beskrevet i kommuneplanens afsnit 6.7 Robusthed overfor oversvømmelse fra Harrestrup Å. Afgrænsning og realisering vil blive fastlagt under udviklingen af projektet. Områderne vil derefter kunne indgå i Grønt Danmarkskort.

I forbindelse med planlægningen for de nye byudviklingsområder er det Kommunalbestyrelsens målsætning at styrke forbindelserne mellem boligerne og de omkringliggende naturområder. Forbindelserne vil styrke og udvikle den grønne struktur og kvaliteten af de grønne områder. Nye grønne korridorer og områder kan indgå som en integreret del af at gøre byen mere robust overfor oversvømmelser og terrænnært grundvand.

Ved udpegning af naturområderne i Grønt Danmarkskort har kommunen taget udgangspunkt i planlovens § 11a, stk. 3, der fastsætter nedenstående nationale kriterier i prioriteret rækkefølge: 

1. Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser uden for Natura 2000-områderne
2. Potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder
3. Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation.

Hvidovres naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser knytter sig til kystlandskabet mod syd og slettelandskabet mod vest. Områderne er fredet og rummer landskabelige, rekreative og naturbeskyttelsesmæssige interesser, herunder mindre søer, strandenge, moser og engarealer.

Det udpegede potentielle naturområde og den potentielle økologiske forbindelse forventes på sigt at kunne indgå i kommunens grønne struktur og bidrage til at skabe sammenhæng mellem øvrige naturområder og økologiske forbindelser. Området vest for Rebæk Sø forventes at kunne indgå i en rekreativ sammenhæng med Brøndbyskoven i Brøndby Kommune og det fredede område omkring Rebæk Sø. Ved udvikling af det potentielle naturområde øst for Byvej forventes der etableret grønne forbindelser og stiforbindelser vestpå i retning af Vestvolden. Områder ved Harrestrup Å indgår i Kapacitetsplan 2018, der går ud på at indrette Harrestrup Å og de grønne arealer omkring åen til at kunne håndtere skybrudsvand.

Hvidovre Kommune grænser op til Københavns, Brøndby og Rødovre Kommune. Hvidovre Kommune har sikret sammenhæng med nabokommunernes udpegning af Grønt Danmarkskort ved tværkommunale samarbejder om udvikling af de eksisterende naturområder og spredningskorridorer samt de potentielle områder og korridorer. I planperioden forventes videreført et samarbejde med beliggenhedskommunerne om udvikling af Køge Bugt Strandpark og Harrestrup Å projektet. Derudover indgår Hvidovre i tværkommunale arbejdsgrupper om Vestvoldsfredningen og om en fælles sikring mod oversvømmelse ved stormflod fra syd.

Vi har brugt statens digitale naturkort og kommunens egne naturregistreringer i forbindelse med udarbejdelsen af Grønt Danmarkskort.

Kommunen gennemgår hvert 5. år status for vores § 3 beskyttede naturområder (naturområder beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3), registrerer bilag IV arter jævnfør Habitatdirektivet og rødlistearter i henhold til Den danske Rødliste. Det sker for at sikre opdaterede digitale naturkort og naturdata i forvaltningen af naturbeskyttelsesinteresserne, udarbejdelse af kommuneplan, lokalplaner og plejeplaner. Seneste naturregistreringer blev gennemført i 2017, der således er planlagt opdateret i 2022.

Kommunen har plejeplaner for fredningerne af Vestvolden og Kalvebodkilen. Plejeplanen for Vestvoldsfredningen er revideret i 2021 i samarbejde med de øvrige beliggenhedskommuner.

Naturarealer og den overordnede udvikling

Kommuneplan 2021 viderefører Kommuneplan 2016 udpegede naturbeskyttelsesområder, fredede områder, områder inden for strandbeskyttelseslinjen og økologiske forbindelser (dog undtaget to byudviklingsområder øst for Byvej).

Kommuneplan 2021 er den første kommuneplan i Hvidovre, hvor der er udarbejdet Grønt Danmarkskort. Nedenstående skema viser en arealopgørelse over de forskellige udpegninger som indgår i Grønt Danmarkskort og ændringer af disse fra Kommuneplan 2016 til Kommuneplan 2021.

1. Områderne med særlige naturbeskyttelsesinteresser i Kommuneplan 2021 svarer ikke helt til naturbeskyttelsesområderne i Kommuneplan 2016. Naturbeskyttelsesområderne i Kommuneplan 2016 omfattede ikke de fredede områder, Natura 2000-områderne på land og områderne omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Der er derfor ingen reel ændring i de grønne arealers størrelse.
2. Det potentielle naturområde (kommuneplanramme 4F24) ligger fuldt inden for området for økologiske forbindelser i Kommuneplan 2016 og Kommuneplan 2021.
3. Ændringen af arealet udlagt som økologisk forbindelse skyldes udlæg til byudvikling øst for Byvej (kommuneplanramme 4B8 og 4B9).

Kommuneplan 2021 udtager 10 ha af den økologiske forbindelse til byudvikling øst for Byvej. Kommuneplan 2021 fastholder 26 ha mellem de to byudviklingsområder som økologisk forbindelse og forstærker beskyttelsen gennem udpegningen til potentielt naturområde. Kommuneplanen udlægger desuden 5 ha vest for Rebæk Sø som ny potentiel økologisk forbindelse.