Visionen for Hvidovres udvikling fremgår af Planstrategi 2019 Udvikling, Ansvar og Fællesskab. Kommuneplan 2021 er en konkretisering af planstrategien og den overordnede og langsigtede plan for kommunens fysiske udvikling.
Med Kommuneplan 2021 skal planlægning i Hvidovre skabe merværdi og tilgodese flere hensyn i de enkelte tiltag. Nye tiltag skal ses i en større sammenhæng, hvor vi arbejder hen imod at skabe en endnu bedre by. Vi skal styrke naturen og skåne miljøet; vi skal skabe en levende by, som kan tilpasse sig ændringer i befolkningens størrelse og sammensætning, og vi skal effektivisere ressourceforbruget, og tilpasse os klimaforandringerne. Vi skal skabe en by med flere og bedre mødesteder og byrum som understøtter trivsel, sundhed og fællesskab.
Der er flere ændringer end sædvanligt i en ny kommuneplan for Hvidovre og alligevel vil hovedparten af kommunen være uforandret. De steder hvor der laves ændringer vil der dog komme betydelige forandringer, det er blandt andet de nye boligområder, erhvervsområder og omkring en ny BRT-busforbindelse.
Kommunalbestyrelsen ønsker en by i social, økonomisk og miljømæssig balance med fokus på trivsel, sundhed og fællesskab. Derfor indeholder Kommuneplan 2021 både emner indenfor velfærdsområdet, erhvervsudvikling, byudvikling samt indsatser for at forbedre miljøet og klimatilpasning.
Kommunalbestyrelsen har valgt at planstrategien skal understøtte FN´s verdensmål for en bæredygtig udvikling. Kommuneplan 2021 er derfor skabt med udgangspunkt i en bæredygtige helhedstænkning, der afspejles i kommuneplanen som helhed og i de enkelte temaer.
Planstrategi 2019 udpeger fem verdensmål som særligt centrale for Hvidovre Kommune: nr. 3 Sundhed og Trivsel, nr. 8 Anstændige jobs og økonomisk vækst, nr. 9 Industri, Innovation og Infrastruktur, nr. 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund samt nr. 13 Klimaindsats.
Hvidovre er børnenes og familiernes by. Med kommuneplanen vil vi sikre, at Hvidovre fortsat er et godt sted at bo for alle nuværende og kommende borgere i alle aldre. Det handler om at kunne leve sundt og opleve høj livskvalitet og livsglæde.
Der udlægges mange nye byudviklingsområder i kommuneplanen, og her er der både krav om tilhørende offentlige institutioner, adgang til grønne områder samt byrum med fællesskab og aktiviteter. Der er udviklingsplaner for Hvidovre Havn og udbygning af idrætsfaciliteter. Kommunens service- og sundhedstilbud skal være multifunktionelle og kunne udnyttes af flest mulige brugere.
Kommuneplanen udvider mulighederne for erhvervslivet i Hvidovre. Rammerne for Avedøre Holme muliggør en mere intensiv udnyttelse af ejendommene for produktionserhverv, transport og logistik. Dette er med til at sikre, at der fortsat kan være udviklingsorienterede produktionserhverv centralt i hovedstadsområdet. Syd for Avedøre Holme arbejder kommunen med at etablere et nyt erhvervsområde, Holmene, på ni nye øer ude i havet. Holmene skal være Nordeuropas største, grønneste og mest innovative erhvervsområde. Samtidig er der fokus på at udvikle de tætte byområder, så de understøtter lokal detailhandel og serviceerhverv.
nr. 9 Mobilitet og Infrastruktur
Kommuneplanen har fokus på alle trafikanter. Alle borgere skal opleve det som trygt, nemt og sikkert at færdes i Hvidovre – både som fodgænger, cyklist, bilist og bruger af kollektiv trafik. Vores fokus på at udbygge de højklassede kollektive trafikløsninger og opgradere rammerne for de bløde trafikanter er vigtige tiltag hen imod at give bedre vilkår for mobilitet for alle borgere.
Klimaet og miljøet er vores fælles ansvar. Vores fælles resurser skal beskyttes og forbruget reduceres, for på den måde at nedbringe belastningen af vores klode og modvirke klimaforandringerne. Derudover skal vi forberede os på de klimaforandringer vi forventer i fremtiden. Derfor skal nyt byggeri indrettes så de forventede øgede vandmængder ikke skaber ødelæggelse. Klimatilpasning skal derudover indgå som et rekreativt, arkitektonisk eller funktionelt element som bidrager til en merværdi for byen.
Vi oplever i disse år en stigende interesse for at investere og bosætte sig i Hvidovre. Den store interesse vil vi bruge til at gentænke og styrke byens liv og grønne områder. Vi vil være proaktive i vores planlægning, og med udpegningen af 10 nye byudviklingsområder vil vi skabe rammerne for et mere varieret boligudbud i Hvidovre Kommune. Der bliver indført krav til gennemsnitlig boligstørrelse og mulighed for at planlægge for, at almennyttige boliger udgør en bestemt del af de nye boliger.
Det største areal blandt byudviklingsområderne er det nye natur- og byområde øst for Byvej og nord for Brostykkevej. Udover at give mulighed for at etablere et større antal boliger med fokus på fællesskab, bæredygtighed og god adgang til grønne naturområder, vil de godt 26 hektar af arealerne fremover være offentligt tilgængeligt for alle borgere. Herved overgår størstedelen af den nuværende landbrugsjord til det formål der primært er tiltænkt arealer i De Grønne Kiler – almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse med vægt på at styrke naturen.
De øvrige 9 byudviklingsområder sker gennem byomdannelse inden for byzonen. Enten ved omdannelse af arealer i nærheden af stationerne eller ved omdannelse af erhvervsområder, der er omkranset af beboelse.
Der skal gives noget tilbage til byen, hver gang vi bygger nyt. Det bidrager positivt til bylivet også at indtænke fælles service- og byfunktioner i boligprojekterne. Derfor vil vi arbejde for, at ny boligbebyggelse afbalanceres med byens øvrige behov såsom butikker, offentlig service m.v.
Uderummene skal anvendes til mere end ét formål. En mangesidig udnyttelse af byrummene i en tættere by vil give bedre muligheder for byliv, mødesteder og kan være et attraktivt, rekreativt sted for mange borgere året rundt med mulighed for motion og bevægelse.
Bevaringsværdige helheder er udvalgt som steder hvor vi målretter indsatsen med at beskytte de særligt værdifulde kulturhistoriske helheder. Disse kulturhistoriske værdier skal styrkes og anvendes aktivt, når der sker ændringer i bebyggelse for at bevare en historisk reference og vores særegne identitet i Hvidovre.
Bæredygtighed og klimatilpasning skal tænkes ind i byggeprojekter ved at have fokus på at begrænse bygningers miljøbelastning under både opførelsen og i hele deres levetid. Konkret skal nyt byggeri sikres mod oversvømmelse fra en regnhændelse svarende til en 100-årshendelse i 2018 (om 100 år).
Nye boliger i nærheden af de større, åbne landskaber, skal have stærke forbindelser mellem boligerne og naturområderne.
Foreningslivet er en af de vigtigste hjørnesten på kultur- og fritidsområdet. Foreningerne er med til at danne rammerne for alsidige folkeoplysende aktiviteter, fremme integrationen samt understøtte borgernes udvikling, læring og dannelse.
Der er mangel på idrætsfaciliteter på tværs af kommunen, og derfor indeholder kommuneplanen retningslinjer om, at muligheden for at etablere flere idrætsfaciliter på tværs af kommunen skal undersøges, at der i Hvidovre Nord skal udlægges et areal til et nyt idrætscenter inden for planperioden, at der på området omkring Brøndby Havnevej skal etableres faciliteter til løb- og cykeltræning samt at der i den fysiske planlægning af byens rum skal indtænkes mulighed for motion og bevægelse.
Vi skal have øget sammenhæng mellem de grønne områder og naturindholdet skal styrkes. Både i byen og i vores naturområder. Det vil være til gavn for dyre- og plantelivet og gøre områderne lettere tilgængelige, når man er til fods eller på cykel.
Hvidovre har i dag attraktive naturområder. Den overordnede grønne struktur er et hesteskoformet bælte med Vestvolden og Avedøresletten mod vest, Køge Bugt Strandpark, Granaten og Mågeparken mod syd og mod øst har vi kystlandskabet langs Kalvebod med Råhavnen, Strandengen, Strandsumpen, Lodsparken og Kystagerparken.
Vi har samlet naturområderne på et Grønt Danmarkskort. Det skal give et bedre grundlag til at skabe grønne forbindelser også på tværs i kommunen og til en strategi for driften og udviklingen af naturområderne.
Fingerplan 2019 har givet mulighed for et nyt naturområde øst for Byvej. For at styrke biodiversiteten og de rekreative muligheder er området blevet udpeget som et nyt skovrejsningsområde. Karakteren, omfanget og åbenheden af det eventuelle skovområde vil der blive taget stilling til i forbindelse med lokalplanen for området.
Der er en visionsplan på vej for Køge Bugt Strandpark. Planen indeholder den fremtidige kobling til Holmene, hvor området omkring Brøndby Havnevej og Avedøre Holme kommer til at få en central funktion.
Hvidovre Havn huser i dag et aktivt foreningsliv og udgør også et væsentligt rekreativt område, til glæde for det almene friluftsliv i byen. Vi vil udfolde det store udviklingspotentiale, som havnen rummer, til at kunne omfatte yderligere aktiviteter og være et attraktivt, rekreativt center for mange brugere året rundt.
Derfor indeholder kommuneplanen en retningslinje om, at ny planlægning for Hvidovre Havn skal give mulighed for et maritimt center til formidling af natur og miljø ved vandet.
Erhvervsområderne syd for Høvedstensvej og ved Tårnfalkevej rummer i dag forskellige industri-, værksteds- og handelsvirksomheder. I Høvedstensvej-området er der desuden skole og andre offentlige funktioner. Disse erhvervsområder skal over tid omdannes til blandede byområder, hvor der overvejende skal være boliger og offentlige formål, men hvor der også bliver plads til ikke-generende erhverv, som kan indpasses mellem de nye anvendelser.
Formålet med omdannelsen af de to områder er at give mulighed for at opføre nye boliger med en sammensætning i ejerform, boligstørrelse mv., der kan supplere kommunens nuværende boligstruktur, og at mindske områdernes barrierevirkning ved at integrere dem fysisk og funktionelt med de omliggende boligområder.
Med vedtagelsen af landsplandirektivet Fingerplan 2019 blev der efter kommunalt pres i over 20 år omsider mulighed for at planlægge for andet end særligt forurenende virksomheder inden for erhvervsområdet på Avedøre Holme, de såkaldte virksomheder med særlige beliggenhedskrav (VSB) med miljøklasse 6 og 7.
Til gengæld har staten krævet, at der kun må planlægges for produktionsvirksomheder samt transport- og logistikvirksomheder. Vel at mærke kun den slags produktionsvirksomheder, der ligger inden for definitionen jævnfør Erhvervsstyrelsens vejledning om samme, dvs. virksomheder, der er omfattet af forskellige bekendtgørelser på miljøområdet.
De nye planlægningsmuligheder vil blive udnyttet til at give mulighed for at opføre højere og tættere bebyggelse i området.
Med etablering af Holmene vil vi skabe Nordeuropas største og mest innovative erhvervsområde med fokus på bæredygtighed, symbioser og klynger - og samtidig genskabe den holmestruktur, der for 100 år siden gjorde området til en indbydende naturoplevelse.
Der vil blive skabt nyt liv. Både for erhvervslivet, for dyre- og plantelivet og for udelivet. Opbygningen af erhvervsområdet i holme giver mulighed for at skabe en aktiv kystlinje med løberuter og supercykelstier, vandsportsaktiviteter og marine spots, som kan tiltrække familier og skoleklasser, der kan blive inddraget og opnå forståelse for naturen.
Holmene skal være en stærk, grøn vækstmotor for hele landet, så Danmarks internationale konkurrenceevne styrkes, og så der investeres og sikres højt kvalificeret arbejdskraft.
Endelig skal Holmene være en del af stormflodssikringen fra syd, der skal beskytte hovedstadsområdet mod stormflod.
