5.1 De grønne områder

Målsætninger

Luk alle
Åbn alle

Den overordnede, grønne struktur i kommunen ligger som en hestesko omkring byområdet og udgør en værdifuld kontrast hertil. Den grønne struktur indgår i fingerplanens indre grønne kile.

Det grønnes åbne og rekreative karakter har stor oplevelsesværdi og indeholder potentiale i forhold befolkningens sundhed og almene velbefindende. Det skal derfor være nemt at komme til og fra og rundt i det grønne. 

Fingerplanens indre grønne kile skal også i fremtiden byde på mange oplevelsesmuligheder - både for dem, som deltager aktivt i de mange fritidsaktiviteter og for dem som ønsker at dyrke det almene friluftsliv, som f.eks. ved at gå eller cykle en tur.

En naturoplevelse kan også være at opleve nattemørket og stjernehimlen. Brugen af kunstigt lys i vores grønne områder kan udviske grænsen mellem by og land og forstyrre dyrelivet.

Køge Bugt Strandpark er et populært udflugtsmål og byder på mange forskellige aktiviteter hele året. Selv om Strandparken i Hvidovre kun udgør en mindre del, har området stor betydning for det fremtidige rekreative strøg til Holmene.

Kommunalbestyrelsens målsætninger:

  • Den grønne struktur skal sikres som et attraktivt åbent, bynært landskab, der både skal beskyttes og benyttes.
  • Den indre grønne kile skal understøttes og udvikles med bevaring af kilens landskabelige værdier og med sikring af en tydelig grænse mellem by og land.
  • Vi ønsker at fastholde og styrke vores grønne områder, så de tilgodeser flest muliges behov. Der skal skabes offentlig adgang til rekreative oplevelsesmuligheder gennem adgange til og stier gennem områderne. 
  • Vores bidrag til en bæredygtig regional udvikling og planlægning af den grønne struktur skal sikres og fremmes gennem samarbejde med nabokommuner og statslige myndigheder.
  • Vi bidrager til at udvikle Køge Bugt Strandpark og skabe en rekreativ forbindelse mellem Strandparken og Holmene.
  • Vi vil begrænse og tilpasse etableringen af kunstig belysning i vores overordnede, grønne struktur, for at forbedre muligheden for at opleve nattemørke.

Kort over de grønne områder

Retningslinjer

Luk alle
Åbn alle

5.1.1

Kommunens grønne hovedstruktur er "den grønne hestesko" bestående af de fredede områder, Fingerplanens grønne kiler, Granaten, Mågeparken, Strandengen, Strandsumpen, den nordlige del af Råhavnen, Lodsparken og Kystagerparken.

5.1.2 

Den grønne hovedstruktur skal fastholdes og styrkes gennem forbedring af adgangs- og opholdsmuligheder og de landskabelige og rekreative værdier. 

5.1.3

Avedøresletten vest for Byvej skal fastholdes som slettelandskab, hvor der kan etableres stier og opholdspladser, som understøtter Avedøre Landsbys samt Vestvoldens historie og kvaliteter.

5.1.4

I fredsskovene vest for Avedøre Stadion kan der etableres lysninger, og der kan etableres en oplevelsessti gennem skovene, når dette sker i overensstemmelse med skovloven og naturbeskyttelsesloven.

5.1.5

I natur- og strandområderne omkring Brøndby Havnevej kan der lokalplanlægges for mindre, bymæssige fritidsanlæg, der fremmer tilgængeligheden til strandparken og som muliggør etableringen af naturbaner. Der kan desuden lokalplanlægges for større, midlertidige, bymæssige fritidsanlæg til tilskuerarrangementer af kortere varighed.

Redegørelse

Luk alle
Åbn alle

Hvidovre er omkranset af et hesteskoformet bælte bestående af en række større, grønne områder. Vestvolden og den indre grønne kile udgør den nordvestlige del af "den grønne hestesko", mens resten udgøres af Granaten, Mågeparken, Strandengen, Strandsumpen, Lodsparken og Kystagerparken.

Områderne udgør en værdifuld kontrast til byområdet på grund af deres åbne karakter, og de skal derfor generelt friholdes for bebyggelse og anlæg, så den klare grænse mellem by og land fastholdes. 

Kommuneplanens grønne struktur er defineret med udgangspunkt i de større, grønne områders rekreative betydning og potentiale for de lokale borgere samt storbyens befolkning. 

Områderne er ligeledes en del af Fingerbyens indre grønne kile, Køge Bugt Strandpark og Vestvoldsringen. Den grønne strukturs overordnede træk er således fingerbyens grønne kiler og ringe samt de åbne kystkiler og kystlinjen. Dette er ganske specielt for Hovedstadsområdet, da man næsten overalt kan opleve og komme til åbent landskab tæt ved byområderne. Kommunen skal derfor i et samarbejde med andre nærliggende kommuner sikre og fremme den overordnede grønne struktur gennem udvikling og planlægning.

Fingerplanen stiller krav om, at der skabes sammenhængende grønne og blå forbindelser fra de nye byområder langs Ring 3 til de grønne kiler. Der skal skabes god adgang til naturkvaliteter og landskabsoplevelser i kommunen og på tværs af kommunegrænserne. De grønne bykiler skal i videst muligt omfang være alment tilgængelige for friluftsliv. Det er navnlig heri, at Hvidovres planlægning indgår. 

Fingerplan 2019 fastlægger afgrænsningen af hovedstadsregionens grønne kiler, som består af de indre grønne kiler, ringe og kystkiler i byfingrene og de ydre grønne kiler. Der gælder forskellige regler for placering af anlæg til fritidsformål i de indre og ydre kiler. Hvidovre har områder i en del af de indre kiler. 

De grønne kiler har som hovedformål at tilgodese behovet for det almene friluftsliv, hvilket indebærer, at mulighederne for offentlig adgang og ophold har højeste prioritet. Der bør generelt ikke placeres støjende friluftsanlæg. 

I de indre grønne kiler er der ikke plads til flere store areal- og bygningskrævende anlæg, der har en lukket karakter, hvis muligheden for almen rekreativ anvendelse ikke skal udelukkes eller begrænses yderligere. 

I de dele af de indre kiler og kystkiler, som ikke er omfattet af arealreservationer til transportkorridorer, er der mulighed for at etablere anlæg til klimatilpasning. Det forudsættes, at sådanne anlæg ikke forringer, og i videst muligt omfang styrker, natur og vilkår for friluftsliv. 

Fingerplan 2019 giver mulighed for at tage et område øst for Byvej (areal 1 og 2) ud af den indre grønne kile og overføre arealet til ydre storbyområde, landområde. Overførslen forudsætter, at areal 3 permanent overgår fra jordbrugsformål til et grønt område til almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse. Endvidere forudsætter en overførsel, at der sikres grønne forbindelser og stiforbindelser i retning af de grønne kiler ved Vestvolden. De anførte forudsætninger vedrørende areal 3 skal være på plads inden for 48 måneder fra ikrafttræden af Fingerplan 2019. Ellers tilbageføres areal 1 og 2 til de indre grønne kiler.  

Strandparken strækker sig fra Hundige Strand i syd til Avedøre Holme i nord. I Hvidovre udgør det rekreative natur- og strandområde i Køge Bugt Strandpark området mellem Stamholmen, Brøndby Havnevej og Brøndby Havn. Området er lokalplanlagt. 

Strandparken i Hvidovre er et natur- og strandområde, hvor der jævnfør Fingerplan 2019, § 18a, kan lokalplanlægges for etablering af mindre bymæssige fritidsanlæg, der fremmer tilgængeligheden til strandparken, mindre bymæssige fritidsanlæg, der muliggør etableringen af naturbaner og større, midlertidige, bymæssige fritidsanlæg til tilskuerarrangementer af kortere varighed.

Avedøresletten udgør en vigtig del af det oprindelige slettelandskab i den indre grønne kile. Ved en udvikling af området er det vigtigt at sikre, at slettens kvaliteter fastholdes og udvikles. Helhedsplanen for Vestvolden og Avedøresletten rummer mulighed for at etablere flere stier og adgange til området således at flere kan opleve områdets kvaliteter. Der er også mulighed for at etablere forbindelse til Bakkegårdsskoven i Brøndby Kommune.

Den indre grønne kile øst for Byvej og nord for Nordlundsstien opretholdes til jordbrugsmæssig anvendelse med marker og græsningsarealer. Fingerplanen giver mulighed for at arealerne mellem Nordlundsstien og Brostykkevej kan udvikles til et offentlig tilgængeligt rekreativt område med forbindelse til Vestvolden. 

Flere af de større, grønne områder i Hvidovre er fredede - enten ved en gennemførelse af en fredningssag eller f.eks. en tinglyst deklaration. Fredningerne har forskellige formål og kan derfor omfatte såvel landskabelige, kulturhistoriske, biologiske og rekreative interesser.

Når der planlægges for anlæg, der kan tiltrække fugle inden for en afstand af 13 km fra flyvepladser, skal det dokumenteres, at det ikke giver anledning til forøget risiko for sammenstød mellem fugle og fly. Det kan være ved etablering af nye eller udvidelse af søer, genopretning af lavbundsarealer eller andet der kan være levested for fugle. 

Planloven stiller i § 11a, stk. 1, krav om at kommuneplanen indeholder retningslinjer for jordbrugsmæssige interesser, herunder sikring af særlig værdifulde landbrugsområder. Der skal desuden være retningslinjer for lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug, samt beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg. 

Landzonen i Hvidovre udgør i alt 3,9 km². Heraf er store dele fredet og uden mulighed for intensiv, jordbrugsmæssig udnyttelse. Kommuneplanen indeholder derfor ikke retningslinjer til sikring af arealer til jordbrugsmæssige formål i forhold til byvækst og andre arealkrævende interesser. 

Store husdyrbrug er defineret ved, at der minimum er 500 dyreenheder på ejendommen. Der er ikke fysisk mulighed for at placere så store husdyrbrug i Hvidovre. Derfor indeholder kommuneplanen ikke en udpegning af arealer til driftsbygninger og –anlæg på store husdyrbrug, lige som der ikke er opstillet retningslinjer for disse. 

Økonomien i et fælles biogasanlæg afhænger særligt af omkostninger til transport af gylle. Planlægningen for områder til lokalisering af fælles biogasanlæg skal derfor i høj grad tænkes sammen med eksisterende husdyrbrug og planlægningen for store husdyrbrug. Der bør indenfor en radius på 10-15 km være adgang til tilstrækkelig gylle. 

Det primære hensyn ved lokalisering af fælles biogasanlæg er således beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag. 

Da der ingen steder i Hvidovre er let adgang til store mængder gylle, indeholder kommuneplanen ikke en udpegning af arealer til fælles biogasanlæg, ligesom der ikke er opstillet retningslinjer for disse.