1.3 Boligområder

Vi ønsker en by med et varieret boligudbud, der både dækker de nuværende borgeres behov, samt imødekommer behovet hos dem, der ønsker at flytte til Hvidovre. Der er stor interesse for at flytte til Hvidovre, og det betyder, at vi skal benytte muligheden for at forbedre byen, hver gang der bygges nyt. Derfor vil vi stille krav til udviklere og investorer, der ønsker at udvikle boliger i Hvidovre, så får vi får en attraktiv by med boliger af høj kvalitet.

Befolkningsprognoserne viser, at vi i Hvidovre fremtiden bliver flere ældre, børn og unge. Derfor vil vi arbejde målrettet med at tilpasse kommunens nuværende skæve boligstruktur, hvor den store overvægt af etageejendomme med små boliger ikke er velegnede til ældre, og er for små for børnefamilierne. 

For at skabe et mere varieret boligudbud, vil vi stille krav til den gennemsnitlige boligstørrelse og til andelen af almennyttige boliger, når der udvikles nye boligområder. Derudover vil vi have fokus på at skabe gode rammer for et aktivt liv for den voksende gruppe af ældre borgere, både ved at opføre nye boliger og forny den eksisterende boligmasse.

Der skal også være attraktive familieboliger, til de mange unge par og børnefamilier, der ønsker at flytte til Hvidovre. Derfor vil vi fortsætte med at lave nye lokalplaner for parcelhusområderne, som muliggør boliger, der lever op til en moderne families behov. I dette arbejde er der desuden fokus på, at vi bibeholder det grønne udtryk, og den store bygningsmæssige diversitet, der gør Hvidovres parcelhuskvarterer særegne. 

Vores overordnede ambition er at tilpasse, styrke og forny Hvidovre med nye attraktive boliger og nye inkluderende byrum. Derfor vil vi arbejde for at skabe nye fællesskaber, der er med til at styrke oplevelsen af Hvidovre som et godt sted at leve og bo. Det vil vi blandt andet gøre ved at etablere nye boligformer som f.eks. seniorbofællesskaber og byggefællesskaber. 

Når der opføres nye boliger i Hvidovre, har vi ikke blot fokus på at fremtidssikre vores boligudbud, men også på at fremtidssikre de nye boliger, der bygges. Derfor vil vi indtænke klimatilpasning i alle nye byggeprojekter samt have fokus på, at bygningernes klimabelastning begrænses både under opførelsen og i hele deres levetid.

Kommunalbestyrelsens målsætninger: 

• Vi vil arbejde for et mere varieret boligudbud i kommunen, der både dækker de nuværende og fremtidige borgeres behov. 
• Nye attraktive boliger, der kan danne rammen om et aktivt liv for den voksende gruppe af ældre borgere i kommunen.
• Øge antallet af ungdomsboliger.
• Nye lokalplaner for parcelhusområderne skal give mulighed for at der kan opføres moderne, attraktive familieboliger, samtidig med, at områdernes særegne kvaliteter fastholdes og styrkes.
• Der skal skabes nye attraktive boliger og inkluderende byrum, blandt andet ved at indtænke nye boformer som seniorbofællesskaber og byggefællesskaber.
• Klimatilpasning skal indtænkes i alle byggeprojekter, og der skal være fokus på at begrænse bygningers miljøbelastning under både opførelsen og i hele deres levetid.

1.3.1

Nye bebyggelser med etageboliger skal enten: 

• have et gennemsnitligt boligareal på mindst 72 m²,

eller

• have et gennemsnitligt boligareal på mindst 80 m², hvor 20 % af boligerne har et boligareal over 100 m². 

Der skal for den enkelte bebyggelse til enhver tid sikres en variation i boligstørrelserne. Der tages i forbindelse med lokalplanlægning stilling til, hvilken af de foroven beskrevne gennemsnitlige boligstørrelser, der skal gælde for det enkelte område.

Såfremt bebyggelsen indrettes som bofællesskab med en større andel af indendørs fællesarealer, kan den gennemsnitlige boligstørrelse reduceres.

1.3.2

Uanset 1.3.1 skal private kollegie- og ungdomsboliger have et bruttoetageareal på mindst 35 m². Der skal i tilknytning til boligerne etableres fællesfaciliteter som møde- og festlokaler, værksteder, vaskeri mv. svarende til mindst 10 m² pr. bolig. Dog gælder der for samlede kollegie- og ungdomsboligbyggerier med mere end 100 boliger et reduceret krav til etableringen af fællesfaciliteter svarende til mindst 5 m² per bolig. Boligerne skal været samlet omkring de tilhørende fællesfaciliteter og have direkte indendørs adgang til disse.

1.3.3

Uanset 1.3.1 må ældre- og handicapboliger i samme bebyggelse ikke have et bruttoetageareal, der overstiger 67 m², med mindre særlige bygningsmæssige forhold hindrer dette.

1.3.4

Inden for områder til boligformål må der opføres og indrettes kollektive anlæg som institutioner, varmecentral, mindre dagligvarebutikker samt fælleshus og foreningslokaler til grundejerforeninger og idrætsforeninger tilknyttet området.

1.3.5

For de i 1.3.4 nævnte kollektive anlæg gælder uanset rammebestemmelserne en bebyggelsesprocent på 40.

1.3.6

I boligerne må beboeren drive en sådan virksomhed (liberale erhverv og lignende), som almindeligvis kan udføres i beboelsesområder, dog under forudsætning af, at: 

• virksomheden ikke er til gene for de omkringboende, 
• erhvervsarealet ikke overstiger 25 % af nettoboligarealet, 
• ejendommen ikke ved skiltning eller lignende ændrer karakter af beboelsesejendom, 
  virksomhedens parkeringsbehov kan dækkes på den pågældende ejendom.

Som eksempel på de nævnte virksomheder er: Arkitekt-, ingeniør-, landinspektør-, ejendomsmægler-, revisions- og advokatvirksomhed, frisør, læge-, tandlæge, dyrlæge- og helseklinik eller handelsvirksomhed med meget begrænset lager eller lager et andet sted.

1.3.7

Ved udstykning til parcelhuse med én bolig skal grundstørrelsen være mindst 600 m². 

1.3.8

I områder til åben-lav boligbebyggelse skal der ved udstykning til tofamilieshuse (dvs. boliger med vandret lejlighedsskel) være en grundstørrelse på mindst 800 m².

1.3.9

I områder til åben-lav boligbebyggelse skal der ved udstykning til dobbelthuse (dvs. boliger med lodret lejlighedsskel) være en grundstørrelse på mindst 450 m² pr. bolig.

1.3.10

Ved udstykning til tæt-lav boligbebyggelse skal grundstørrelsen være mindst 300 m² 
grundareal pr. bolig. Ved beregning af grundarealet pr. bolig kan bebyggelsens fælles 
vej-, parkerings- og friarealer medregnes, idet de ved beregningen fordeles ligeligt på de 
enkelte ejendomme.

Kommunalbestyrelsen vedtog i 2019 en boligpolitik. Den har til formål at sikre, at udbuddet af boliger matcher fremtidens behov, og at boligudviklingen bidrager til at skabe en bedre by, der giver mere livskvalitet til borgerne. Politikken er et signal til både borgere og investorer om, i hvilken retning kommunen ønsker at udvikle sig på boligområdet. 

Med udgangspunkt i den forventede demografiske udvikling med flere unge og ældre og den aktuelle sammensætning af Hvidovres boligmasse opstiller boligpolitikken principper og prioriteringer for boligudviklingen indenfor de følgende fokusområder:

• Plads til flere
• Gode boliger til børnefamilier, unge, 50+ og ældre
• Huse med kvalitet
• Levende byrum

Du kan læse boligpolitikken samt kommunens øvrige politikker og strategier via følgende link:
Politikker, strategier, planer og kvalitetsstandarder (nyt vindue)

Den nuværende boligstruktur i Hvidovre er overvejende præget af etageejendomme efterfulgt af parcelhuse og rækkehuse. Kommunens ca. 24.500 boliger fordeler sig således på 55 % etageboliger, 13 % række-, kæde og dobbelthuse, 29 % parcelhuse, samt 3 % kollegieboliger. 

Langt størstedelen af kommunens boligmasse er mindst 30 år gammel, og mange af boligerne er derfor ikke velegnede til ældre og er for små til børnefamilierne. Det er i særlig grad etageejendommene, der har en lav gennemsnitlig størrelse, men det er en generel tendens, at boligerne i Hvidovre er små – også sammenlignet med andre kommuner i hovedstadsregionen.

Boligstørrelserne i kommunen fordeler sig således: 

I Hvidovre er der også mange små husstande. Husstande på én person udgør med 39 % den største husstandsgruppe i kommunen, og i etageboligerne er dette særligt udtalt, hvor mere end hver anden af kommunens etageboliger har én beboer. Hele 81 % af etageboligerne har én eller to beboere, hvor de tilsvarende tal for rækkehuse og parcelhuse er henholdsvis på 61 % henholdsvis 50 %. 

I kommunen er der desuden en stor andel af almene boliger. Omkring 40 % af boligerne i kommunen udlejes således gennem almene boligselskaber, hvilket er næsten dobbelt så stor en andel som i Region Hovedstaden i gennemsnit. De resterende boliger fordeler sig på 41 % private ejerboliger, 10 % andelsboliger og 9 % øvrige ejerforhold.

Primo 2021 boede der 53.453 personer i Hvidovre Kommune. Befolkningsprognosen fra maj 2021 forudsiger en stigning i indbyggertallet på ca. 1,8 % til ca. 54.441 indbyggere i år 2025. Befolkningsprognosen bliver almindeligvis udarbejdet for en længere årrække. Da de politiske beslutninger i forbindelse med nærværende kommuneplan om omfang og rækkefølge af de i afsnit 1.2 beskrevne mulighder for by- og boligudvikling har stor indflydelse på prognosens resultat, er det i 2021 valgt at begrænse prognosen til at dække budgetperiodens fire år.

Det stigende befolkningstal i kommunen forventes især at komme fra unge par og børnefamilier, der flytter til Hvidovre, når drømmen om børn og hus skal realiseres. Derudover viser prognosen, at der generelt bliver flere ældre, børn og unge i kommunen.

Vi forventer derfor, at der i planperioden bliver en stigende efterspørgsel på mere tidssvarende parcelhuse og andre familieboliger, der lever op til nutidige behov om plads og indretning, samt på boliger der i højere grad egner sig til ældre og handicappede.

I en mangeårig periode før 2008 skete der en nettofraflytning fra Hvidovre Kommune på omkring 125 personer om året i gennemsnit. Siden 2009 er tendensen dog vendt, og der er nu en nettotilflytning på omkring 300 personer om året i gennemsnit. 

Størstedelen af flytningerne henholdsvis til og fra Hvidovre sker til vores nabokommuner og langt de fleste til og fra København. 

Planloven giver mulighed for, at en kommune i lokalplanen kan beslutte, at op til 25 % af boligmassen i et nyt boligområde skal være almene boliger. Boligmasse kan opgøres enten som antal boligenheder eller etageareal. At der skal være tale om et nyt boligområde, skal forstås bredt, og man kan derfor hverken anvende muligheden i et område, der faktisk anvendes til boligformål eller et område, der allerede er udlagt til boligformål i en byggeretsgivende lokalplan.

Kommuneplan 2021 indeholder oplysning om, at der kan stilles krav om op til 25 % almene boliger i de rammeområder, dette kan være relevant. Der er ikke taget stilling til, om kommunalbestyrelsen i hvert enkelt område vil stille dette krav. Dette sker i lokalplanlægningen.