1. Kommuneplan
  2. Temaer
  3. Tema 1 - Byens udvikling
  4. 1.1 Hvidovre i storbyens fællesskab

1.1 Hvidovre i storbyens fællesskab

Hvidovre er en fuldt integreret del af hovedstadens storbyområde, både geografisk, funktionelt og i vores selvforståelse. Når vi planlægger for Hvidovres udvikling, gør vi det derfor i samspil og samarbejde med de andre kommuner i hovedstadsområdet.

Målsætning

Luk alle
Åbn alle

Hvidovre er en fuldt integreret del af hovedstadens storbyområde, både geografisk, funktionelt og i vores selvforståelse. Selvom vi har vores eget lokale særpræg, er vi på mange måder alligevel en uadskillelig del af det fællesskab, der er Storkøbenhavn.

Som forstad tæt på storbyens centrum med adgang til vigtig regional og international infrastruktur er Hvidovre et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed. Det giver gode betingelser for at tiltrække investeringer til nye boliger, der kan være med til at gøre vores by til et endnu bedre sted. Her holder vi løbende øje med gode muligheder – så vi kan udnytte dem, når de byder sig.

Samtidig er vi opmærksomme på, at udviklingen i vores nabokommuner påvirker os, lige som vores egne visioner og handlinger påvirker vores naboer. Når vi planlægger for Hvidovres udvikling, gør vi det derfor i samspil og samarbejde med de andre kommuner i hovedstadsområdet, både med vores direkte naboer og omegnskommunerne i Ringbyen.

Vi samarbejder aktuelt på tværs af kommunegrænser om at forbedre Hvidovres betjening med kollektiv trafik gennem en metroforbindelse til centrum og ved at skabe bedre fremkommelighed på tværs af kommunen med anden højklasset kollektiv trafik.

Som medlem af interessentskabet for Strandparken er vi med til at opgradere Køge Bugts brugs- og herlighedsværdi som friluftsområde til glæde for alle borgere på Vestegnen. Her indtænker vi også vores egne visioner om at udvide Avedøre Holme med ni nye holme, der udover at være et moderne erhvervsområde også indeholder et stort potentiale for rekreation og som levested for planter og dyr samtidig med at der sikres mod stormflod.

Lige så vigtigt er samarbejdet mellem Hvidovre og København om at sikre vores kyster mod oversvømmelse fra syd ved etablering af en fælles stormflodsløsning langs med Køge Bugt og det sydlige Amager. Og for at sikre vores byområder og infrastruktur mod skybrud indgår Hvidovre i et samarbejde med flere kommuner og forsyningsselskaber om Kapacitetsprojektet for Harrestrup Å, med fokus på klimatilpasning, åens natur og områdets rekreative potentiale.

Vi påtager os proaktivt og selvbevidst vores rolle som en vigtig del af en helhed, fordi vi ved, at det giver bedre resultater for borgere og erhvervsliv – og mere bæredygtige løsninger i det lange perspektiv.

Kommunalbestyrelsens målsætninger:

  • Vi er bevidste om de særlige udfordringer og muligheder, der ligger i at være en del af hovedstadsområdet – og udnytter, at nogle opgaver er vigtige at løfte i flok.
  • Vi arbejder for en metrolinje fra Ny Ellebjerg til området omkring Hvidovre Bymidte og Hvidovre Hospital samt anden højklasset kollektiv transport, der øger fremkommelighed på tværs af kommunen og kommunegrænser.
  • Vi arbejder for at etablere Holmene, som skal tilgodese virksomhedernes behov for areal kombineret med rekreative områder for borgerne i Hvidovre.
  • Som medlem af Strandparken I/S arbejder vi for, at Køge Bugts kyststrækning, herunder syd for Avedøre Holme, udvikles som frilufts- og naturområde med høj kvalitet og til brug for Hvidovres borgere.
  • I samarbejde med Københavns Kommune vil vi sikre Hvidovre og den øvrige del af Storkøbenhavn mod oversvømmelse fra syd gennem etablering af kystsikring ved Køge Bugt, Kalveboderne og det sydlige Amager.
  • Vi samarbejder med vores partnere i Kapacitetsprojektet for Harrestrup Å for at sikre Hvidovre og det øvrige Storkøbenhavn mod oversvømmelse herfra.
  • Vi reducerer klimabelastningen gennem tætte samarbejder om infrastrukturløsninger for energi, både lokalt og regionalt, ved at sætte fokus på grøn energi- og varmeforsyning.
  • Ved at være aktiv sammen med andre kommuner omkring København f.eks. i Silent City og Omegnens Trafikforum, påvirkes staten til at gøre en indsats for at dæmpe støjen fra den gennemkørende trafik på motorveje og jernbanestrækninger.

Redegørelse

Luk alle
Åbn alle

Hvidovre Kommune er del af det sammenhængende byområde omkring hovedstadens centrum, hvor de forskellige bydele for længst er vokset sammen og både infrastruktur og grønne områder bruges i fællesskab og på tværs af kommunegrænser. Storbykommunerne er i praksis tæt forbundet økonomisk, demografisk og funktionelt – med de udfordringer og muligheder det giver.

Hovedstadsområdet oplever fortsat en vækst i indbyggertal og økonomi. Det gælder også for Hvidovre Kommune. Væksten kan bruges til punktvis at forbedre den eksisterende by med en højere livskvalitet for borgerne og en bedre økonomisk og social balance for øje. 

Synergien og den indbyrdes afhængighed gør på den ene side Storkøbenhavns kommuner til konkurrenter og på den anden side til potentielle samarbejdspartnere. Især ved komplekse og omkostningstunge fælles problemstillinger kan det tværkommunale samarbejde give bedre løsninger for alle parter og en bedre udnyttelse af ressourcerne.

Hvidovres vigtige funktion som en del af hovedstadsområdet kan også aflæses i statens krav til vores fysiske planlægning. Der gælder for hovedstadskommunernes planlægning en række særlige regler, der har til formål at sikre en god udvikling for området i sin helhed. 

Erhvervsministeriet har i januar 2019 udgivet den seneste landsplanredegørelse. Den beskriver, at formålet med den fysiske planlægning er at skabe et Danmark i bedre balance, hvor det er attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed i hele landet.

Tidens tendenser som urbanisering, ændringer i erhvervsstrukturen, klimaudfordringer og nye teknologiske muligheder har givet ændrede forudsætninger for planlægning, og har nødvendiggjort den seneste revision af planloven i 2017-18. Disse ændringer har givet nye muligheder for udvikling i hele landet og mere fleksible rammer for fysisk planlægning i kommunerne.

Af særlig relevans for Hvidovre Kommune er revisionen af fingerplanen, der blev gennemført i to etaper i perioden 2017-2019, prioritering af naturindsatsen inden for Det Grønne Danmarkskort og de ændrede muligheder for detailhandelsplanlægning med aflastningsområder og øgede butiksstørrelser.

Den 1. marts 2018 udgav Erhvervsstyrelsen ”Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning”, som beskriver de overordnede nationale hensyn staten varetager i forbindelse med den fysiske planlægning. På baggrund af planloven, anden lovgivning og politiske aftaler på landsplan stilles der krav til kommuneplanlægningen vedrørende en række forhold.

Kommuneplanen skal derfor forholde sig til følgende nationale interesser:

  • Vækst og erhvervsudvikling, herunder sikring af drifts- og udviklingsmuligheder for produktionsvirksomheder af national interesse og risikovirksomheder samt landsplandirektiverne for detailhandel i hovedstadsområdet og for hovedstadsområdets planlægning.
  • Natur- og miljøbeskyttelse, f.eks. udpegning og sikring af beskyttede naturområder og lavbundsarealer til genopretning som vådområder, sikring af drikkevandsressourcen, kystbeskyttelse, klimatilpasning og skovrejsning.
  • Kulturarvs- og landskabsbevarelse, bl.a. bevaringsværdige landskaber, kulturhistoriske bevaringsværdier og kystnærhedszonen.
  • Hensyn til nationale og regionale anlæg, heriblandt trafik- og infrastrukturanlæg, anvendelse af undergrunden og dens naturforekomster samt affalds-, deponerings- og biogasanlæg.

Flere af de forhold der gør sig gældende for kommuneplanlægningen i Hvidovre er indeholdt i landsplandirektiverne for detailhandel i hovedstadsområdet og for hovedstadsområdets planlægning.

Fingerplanen er et landsplandirektiv der omfatter en række kommuner i og omkring Region Hovedstaden og har til formål at sikre en koordineret byudvikling. Den viderefører principperne i Egnsplankontorets plan fra 1947, hvorefter byudviklingen udenfor Københavns centrum skal foregå langs med S-banens linjer som “byfingre”. Imellem disse friholdes arealer til bybefolkningens friluftsliv, kaldet “de grønne kiler”.

Fingerplan 2019 regulerer blandt andet for placering af byfunktioner af intensiv karakter i forhold til det eksisterende net af kollektiv højklasset trafik, lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav og anvendelsen af de grønne bykiler til alment tilgængelige frilufts- og fritidsformål.

Fingerplanens indvirkning på Hvidovres fysiske planlægning beskrives i det efterfølgende under de relevante temaer. Som en væsentlig ændring i Fingerplan 2019 skal dog her allerede nævnes muligheden for at anvende en del af den indre grønne kile øst for Byvej og nord for Brostykkevej til etablering af et nyt natur- og byområde.

København Kommuneplan 2019

I København forventes befolkningstallet forsat at vokse markant, drevet af høje fødselstal og indvandring, med en række negative konsekvenser som stigende boligpriser, pres på byens grønne områder og trængsel til følge. For at imødekomme efterspørgslen på boliger planlægges der i perioden frem til 2031 for 60.000 boliger, svarende til ca. 100.000 flere indbyggere, samt for 50.000 nye arbejdspladser. Der ønskes en bred vifte af boligformer og størrelser, der kan favne alle grupper, blandt andet ved at en andel af 20 % almene boliger fastholdes.

De fleste nye boliger tilvejebringes ved omdannelse og fortætning af nedslidte industri- og havneområder, blandt andet Godsbaneterrænet, Valby Syd, Nordhavnen og Nordøstamager. Frem mod 2035 har Københavns Kommune en vision om at skaffe yderligere areal til by- og boligudvikling ved at etablere en kunstig ø i Københavns havn, Lynetteholmen.

Afledt af denne udvikling på boligområdet bliver der fulgt op med en tilsvarende udbygning af den kommunale service og byens rekreative arealer, blandt andet kortlægges i nogle af de nye byområder potentialet for nye grønne områder. Derudover planlægges for at mindske trængslen i byen, både gennem større infrastrukturinvesteringer, som etablering af Sydhavnsmetroen og forundersøgelser om muligheden for en Østlig Ringvej, såvel som tiltag der skal øge fremkommelighed og tryghed i trafikken samt fremme bæredygtig transport ved en prioritering af gående og cyklister.

Brøndby Kommuneplan 2019

Et vigende befolkningstal i Brøndby Kommune ønskes modvirket, hvorfor der planlægges for et varieret boligudbud til borgere i alle livets faser. Man ønsker især tilflyttere i den erhvervsaktive alder og har udarbejdet retningslinjer om blandt andet boligtyper og -størrelser, der skal være med til at skabe attraktive boligområder, der modsvarer boligbehovet i hovedstadsområdet.

I den igangværende planperiode omdannes to tidligere erhvervsområder ved henholdsvis Kirkebjerg Parkvej og Banemarksvej til ca. 1.750 nye boliger. Størstedelen heraf, ca. 1.500 etageboliger og rækkehuse vil udgøre bydelen Kirkebjerg tæt på Glostrup Station og en fremtidig letbanestation på Sdr. Ringvej. Sammen med 500 planlagte kollegieboliger på Brøndbyøster Boulevard, vurderes Brøndbys behov hermed dækket frem til 2031.

Af andre tiltag kan nævnes omdannelsen af Sportsbyen omkring Brøndby Stadion til et erhvervsområde for idræts- og oplevelsesøkonomi, modernisering af erhvervsområdet Priorparken/Vibeholm, udpegning af en række grønne bykiler og på længere sigt udvikling af Brøndby Strand Centrum med flere mødesteder, mere detailhandel og op til 400 nye boliger.

Rødovre Kommuneplan 2018

Da det forventes, at de senere års befolkningstilvækst i Rødovre forsætter, er attraktive og tidssvarende boliger til alle aldre og familietyper også her et centralt emne.

I skrivende stund omdannes der en række byområder til primært boligformål. Irmabyen, nybyggeriet ved Rødovre Station og det nye boligområde Islev Have forventes tilsammen at rumme over 1.600 boliger, som til dels allerede nu er opført. Derudover er der udarbejdet en helhedsplan for Bykernen nord for Rødovre Centrum. Den tænkes som et supplement til eksisterende detailhandel og offentlige funktioner på stedet og indeholder ligeledes muligheden for et stort antal nye boliger fra 2022 og fremefter.

Samarbejdet om LOOP City og de nye muligheder letbanen i Ring 3 vil give er fortsat en vigtig del af Rødovres planlægning, ligesom der på sigt ønskes etableret en metroforbindelse til centrum. Et andet nævneværdigt fokus er en målrettet indsats for at bevare Rødovres lokale identitet gennem kulturarven og videreudvikling af eksisterende grønne områder som f.eks. Vestvolden til brug for det almene friluftsliv.

Nabokommunernes planlægning for de næste 12 år understøtter synet på Storkøbenhavn som en sammenhængende helhed. Det fremgår af kommuneplanerne, at vi principielt står med lignende udfordringer og muligheder, samt at der også er et sammenfald, hvad angår de valgte løsninger.

Fremfor alt dominerer planlægningen for nye boliger samt de afledte effekter på kommunal service, grønne rekreative områder og den fælles infrastruktur til f.eks. trafik, håndtering af spildevand og regnvand. Som det fremstår i den aktuelle planlægning, er der tale om en udvikling af historiske dimensioner, der vil kunne forandre hele hovedstadsområdets karakter.

På den ene side taler det for nødvendigheden af Fingerplanens overordnede hensyn for storbyregionens planlægning. På den anden side indgår disse forhold også i vores prioritering af, hvor meget byudvikling vi ønsker i Hvidovre og vores overvejelser om, hvordan den kan foregå på en måde, så alle borgere fortsat kan have et højt niveau af velfærd, trivsel og sundhed. 

Det efterfølgende afsnit 1.2, Nye udviklingsområder, beskriver hvordan vi har tænkt os at byudvikling skal foregå i Hvidovre. Her udpeges en række konkrete områder til byudvikling og det gennemgås hvordan og indenfor hvilken tidshorisont de ønskes omdannet.

Print