Hvidovre er en lavtliggende kystby og er derfor både udsat for stigende havvandstand i fremtiden og er i fare for oversvømmelse fra stormflod med tilhørende stigende grundvandsstand i kystområdet. Stormflod er en voldsom naturkatastrofe, der kan forårsage store ødelæggelse på land. Sikring mod oversvømmelse ved stormflod behandles derfor i kommunens risikostyringsplan.
Vi vil arbejde for et højt sikringsniveau i forhold til fare for oversvømmelse ved stormflod. Det er målet at balancere økonomiske, tekniske og miljømæssige hensyn og at etablere den nødvendige sikring for at undgå skadevoldende oversvømmelser af bl.a. boliger, erhverv, institutioner og infrastruktur. Vi vil samarbejde med berørte kommuner og interessenter om at finde fælles løsninger. Den kommunale planlægning og udvikling skal nu og i fremtiden tage højde for stigende havvand. Hvidovre oplever med mellemrum oversvømmelser som følge af stormfloder fra havet. Med stigende havvand følger også større skader ved stormfloder. Grundvandstigning som følge af havvandstigning og stormflod behandles i “6.7 Robusthed overfor terrænnært grundvand”.
Oversvømmede områder ved hhv. en 100- og en 2000-årshændelse.
Nye bygge- og anlægsprojekter, ændret arealanvendelse, byomdannelse og byfortætning med videre skal projekteres med med opmærksomhed på den forventede havvandstigning på 1 m DVR 90.
Der skal etableres en stormflodssiking, der kan afværge risikoen for oversvømmelse i de områder, der risikerer oversvømmelse ved stormflod, se kort 6.9.
Der er taget udgangspunkt i Klimascenarie RCP8,5. Den forventede middelvandstand i ca. 2100 forventes ifølge www.klimaatlas.dk at øges med ca. 50 cm men kan være op til 1 m. Hvidovre Kommunes terræn ligger over denne kote og derfor vil havvandet ikke i sig selv medføre oversvømmelse pga. denne havvandsstigning. Der må dog forventes følger af denne havvandsstigning som er stigende grundvandsstand og hyppigere oversvømmelser pga. andre vejrfænomener fordi havvandet står højere.
Gennem de seneste 1.000 år er Hvidovre blevet ramt af en større stormflod fra syd med 100 - 200 års mellemrum, men også mindre stormfloder udgør en trussel for Hvidovre.
Inden for de seneste fem år har ny viden gjort os klogere på den risiko for stormflod, vi skal planlægge for. Vores position er mere udsat end hidtil antaget, hvor vi blandt andet opfattede sikringen om Avedøre Holme som tilstrækkelig mod en stormflod og “blot” havde den sårbare kyststrækning i Kalveboderne. Det viser sig imidlertid, at det er hele kystlinjen, der er udsat i en stormflodssituation, også det eksisterende dige omkring Avedøre Holme. Oven i dette, stiger risikoen for stormflod over tid fordi klimaforandringerne giver øget vandstand i havet. Ved selv små stormfloder vil store områder oversvømmes, og ved større stormfloder forventes oversvømmelser på både Avedøre Holme og i flere boligområder. Der forventes skader for minimum 2,5 mia. kr. over de næste 100 år og stor risiko for Avedøre Holmes mange virksomheder og dertilhørende ca. 12.000 arbejdspladser. Hertil kommer blandt andet lukning af skoler og institutioner og skader på vandmiljøet i Kalveboderne.
Til at omsætte målsætninger til konkrete initiativer til oversvømmelsessikring, bruger vi risikostyringsplanen. Risikostyringsplan 2021 har været fremlagt i høring i perioden 17. december 2020 – 19. juni 2021. Planen konkretiseres blandt andet i arbejdet med det igangværende modningsprojekt for stormflodssikring ved Kalveboderne.
EU’s oversvømmelsesdirektiv pålægger medlemslandene at vurdere og styre risikoen for ekstreme oversvømmelser, som kan medføre væsentlige negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet. Direktivet forpligter EU's medlemslande til at udarbejde risikostyringsplaner for oversvømmelser for områder med potentiel væsentlig risiko for oversvømmelse.
Risikostyringsplaner er overordnet kommuneplanen i planhierarkiet og dermed også sektorplanerne. Risikostyringsplanen udgør dermed rammer og bindinger for den øvrige kommunale planlægning.
Det skal sikres at den til enhver tid gældende risikostyringsplan indgår i kommuneplanen, således det gennem kommuneplanen kan sikres at målsætninger, bestemmelser mv. fra risikostyringsplanen tilgodeses i kommuneplanen.
Hvidovre og Københavns kommune har indgået et samarbejde med det formål at lave en fælles sikring af kommunerne for at sikre mod oversvømmelse fra syd.
Begge kommuner har peget på en såkaldt ”ydre sikring”, der forbinder diget omkring Vestamager med diget omkring Avedøre Holme som den mest hensigtsmæssige løsning, der overflødiggør lokale løsninger i form af eks. etablering af nye diger på land i Hvidovre. I 2020 og årene frem afdækkes løsningsmuligheder for en samlet ydre sikring mod stormflod fra syd, eksempelvis ved en forbindelse af eksisterende diger over Kalvebodløbet.
I arbejdet med at etablere en fælles, ydre sikring, afsøges mulighed for at realisere visionen om en naturbaseret løsning for en stormflodssikring, der strækker sig fra den eksisterende Køge Bugt Strandpark over de planlagte Holme og hele vejen rundt om Amager til Amager Strandpark. Med et helhedsgreb, der baserer sig på en adaptiv tilgang, håber kommunerne at kunne kvalificere effekten af en stormflodsbeskyttelse med naturmæssige og rekreative kvaliteter, for at bevare og forstærke kontakten mellem by og vand.
Herudover undersøges også organiserings- og finansieringsmuligheder, herunder muligheder for at gennemføre et projekt i regi af Kystbeskyttelsesloven.
Kort nr. 6.9 viser oversvømmelser på grund af stormflod. Der er vist to scenarier, henholdsvis en 100-årshændelse i 2115 og en 2000-årshændelse i 2020. Der skal sikres til 2000-årshændelsen.
100-årshændelsen er beregning med udgangspunkt i overfladeterræn, kloakker og dræn i jorden. Vanddybder på op til 10 cm er fjernet.
2000-årshændelsen er udarbejdet af Rambøll i 2020 i forbindelse med København og Hvidovre kommunes modningsprojekt ”Når vandet kommer”.
