Inden for miljø og forsyning er det nødvendigt, at vi tænker langsigtet og vælger løsninger, der medvirker til at skabe en mere bæredygtig fremtid - både globalt og lokalt i Hvidovre. Den indsats, der skal til, kaldes ofte Grøn Omstilling. Det skal ikke forstås sådan, at natur og miljø skal være det eneste pejlemærke for Hvidovres videre udvikling, men den eksisterende natur, de tilgængelige ressourcer og det miljø, vi som mennesker skal leve i, sætter rammer for vores fremtidige aktiviteter. I Hvidovre Kommune gør vi derfor vores del, for at vi på nationalt plan kan nedbringe udledning af CO2 med 70 % i forhold til det niveau vi havde i 1990, blandt andet ved at reducere kommunens egen udledning med 2 % om året. Vi er desuden med i klimapartnerskabet DK2020, hvor vi har forpligtet os til at lave en klimaplan for at blive CO2-neutrale i 2050.
I Danmark har energi- og varmeforsyning en væsentlig betydning for udledningen af CO2, der bidrager til at accelerere de klimaforandringer, som vi i dag mere og mere tydeligt ser effekten af. Vi vil derfor både minimere vores energiforbrug og arbejde for en grønnere og mere bæredygtig varmeforsyning, der på sigt bliver uafhængig af fossile brændsler.
I Hvidovre står boligerne for en meget stor andel af energiforbruget og herved også en stor andel af kommunens CO2-udledning. Ved at opfordre kommunens boligejere til at foretage energirenoveringer af deres ejendomme og sikre alle husstande en forsyning med bæredygtig varme og strøm, vil vi nedbringe kommunens samlede CO2-udledning.
I områder, der er udlagt til kollektiv varmeforsyning, må der kun ske opvarmning med fjernvarme, naturgas eller alternative energikilder. Opvarmning med naturgas, oliefyr eller individuel elvarme skal søges udfaset med henblik på tilslutning til fjernvarmenettet.
Anvendelsen af ildsteder, herunder brændeovne og pejse, som den primære opvarmningskilde i ny bebyggelse, er ikke tilladt i boligområder, der er udlagt til kollektiv varmeforsyning.
Der må ikke etableres el-opvarmning som primær varmekilde i eksisterende bebyggelse inden for områder, der er udlagt til kollektiv varmeforsyning. Det vil sige at et vandbåret varmesystem ikke må nedtages og erstattes med elradiatorer. Forbuddet gælder dog ikke varmepumper og jordvarmeanlæg. Efter cirkulære nr. 5020 af 30. november 1988 er der desuden undtagelser for bygninger, der ikke er beregnet til at være konstant opvarmede i fyringssæsonen og lavenergibygninger.
Anvendelsen af fjernvarme skal udvides mest muligt. Områder udlagt til kollektiv forsyning med naturgas skal omstilles til forsyning med fjernvarme.
Alle områder inden for byzone må anvendes til etablering af fælles energianlæg som f.eks. varmepumper til områdets forsyning med fjernvarme.
Der skal vises særligt hensyn til eventuelle afstandskrav til de på kortbilag 6.4 viste el-transmissionsledninger, når der planlægges anlæg, byggeri eller andre dispositioner i nærheden af ledningerne.
Der gælder en sikkerhedszone på 40 m omkring naturgastransmissionsledningernes midte med forbud mod at opføre bygninger til ophold for mennesker, samt en planlægningszone på 400 m, inden for hvilken Energinet skal høres om planforslag.
Lige som andre vestlige lande har Danmark et meget stort energi- og ressourcemæssigt fodaftryk og en omstilling til en grønnere og mindre ressource- og energikrævende levevis har længe været på både den nationale og kommunale dagsorden. De nationale og regionale fokusområder for Grøn Omstilling omfatter især klimatilpasning, energi, ressourcer og forbrug, transport, genanvendelse, levedygtig by, bæredygtige bygninger samt grøn vækst i erhvervet.
Lokalt handler Grøn Omstilling om at sikre en mere effektiv udnyttelse af vores ressourcer og at omstille os til de løsninger, som fremtidens samfund skal gøre brug af. På energisiden handler Grøn Omstilling om at skifte fra fossil energi (kul, olie og gas) til ”Grøn Energi” fra vedvarende kilder (sol, vind, vand, osv.). Men Grøn Omstilling omfatter også det at opnå økonomisk vækst – eller vækst i livsværdi – samtidig med at forbruget af naturressourcer og udslippet af forurening og drivhusgasser formindskes. Lokalt har vi indtil nu især arbejdet med Grøn Omstilling indenfor kommunens eget tekniske område i form af f.eks. energibesparelser i kommunens egne bygninger og affaldssortering, men der er behov for at tænke bredere og mere helhedsorienteret og tværgående.
Hvidovre Kommune indgik i 2008 en Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening, hvor vi forpligtede os til at reducere CO2-udledningen fra egne aktiviteter, f.eks. drift af bygninger og transport, med 2 % årligt indtil 2025. CO2 reduktionen måles og publiceres hvert år via kommunens Grønne Regnskab.
Klimakommuneindsatsen er en del af Planstrategien, der jf. planloven skal udarbejdes hvert fjerde år og bl.a. indeholder en strategi for bæredygtighed. Strategien har blandt andet fokuseret på temaerne klima og miljø.
Hidtil har der været begrænset fokus på at involvere virksomheder og borgere direkte i den grønne omstilling. Udfordringen for kommunen er således at fastholde arbejdet med iværksatte initiativer, samtidig med at Grøn Omstilling fremmes ved en mere tværgående indsats, bl.a. ved at skabe nye samarbejder og partnerskaber med borgere og virksomheder.
Vi ønsker således fortsat at øge vækst og velfærd, men i en retning, der drejes mere hen mod en bæredygtig vækst og et samfund, som vi synes, at vi kan efterlade til fremtidige generationer. Grøn Omstilling tager mange år og kan være bekostelig, men giver også økonomiske gevinster og åbner nye markeder.
Vi vil derfor, i en proces med borgere, virksomheder og andre relevante partnere iværksætte et antal grønne omstillingsprojekter og -initiativer.
Boligopvarmning er en af de CO2-kilder, som kommunen har mest direkte indflydelse på via varmeplanlægningen. I Hvidovre er halvdelen af byområderne i dag forsynet med naturgas med individuelle fyr, mens den anden halvdel er forsynet med fjernvarme. Det er bl.a. boligselskaberne og Avedøre Holme, der er forsynet med fjernvarme. En væsentlig del af boligerne er fortsat opvarmet med fossile brændsler, og derfor opfordres boligejerne til at tilslutte sig fjernvarmen i de områder, der er udlagt til fjernvarme.
Det er Fjernvarmedistributionsselskabet Hvidovre og Avedøre Fjernvarme, der forsyner borgere og virksomheder i Hvidovre med varme. De køber blandt andet varmen fra transmissionsselskabet Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS) og anvender lokale energikilder til varmeforsyning af lokalområder. Det sker gennem innovative løsninger, der blandt andet danner rammerne for fjernvarmens udbredelse i kommunen. Fjernvarmecentralen Avedøre Holme forsyner virksomhederne på Avedøre Holme med varme – dels fra Avedøreværket og dels fra produktion på egne kedler, men skal efter planen overgå til varme fra VEKS. Der er mange forskellige private og offentlige aktører med hver deres interesser inden for energiomstilling. Både Energistyrelsen og Region Hovedstaden peger på nødvendigheden af en fremtidig sammenhængende og tværgående energiplanlægning, koordination, kommunikation og samarbejde mellem kommuner og andre aktører.
Dele af det overordnede net til forsyning af hovedstaden med naturgas og elektricitet ligger i Hvidovre, især omkring Avedøre Holme. Da der er tale om en vital samfundsinteresse og der er sikkerhedshensyn ved både højspændings- og højtryksledninger, gælder der særlige regler for planlægningen i deres umiddelbare nærhed.
Det overordnede gasnet består af transmissions- og fordelingsledninger. Linjeføringen er fastlagt ved landplandirektiv, cirkulære 129 af 2. august 1979 om reservation af arealer til et hovedtransmissionsnet for naturgas i Danmark. Langs de eksisterende hovedtransmissionslinjer gælder en 200 meter bred sikkerhedszone på begge sider af ledningen.
Energistyrelsen og Energinet er påtaleberettigede over for lokalplanforslag, som berører sikkerhedszonen. Dette sker i henhold til Planstyrelsens cirkulære af 26. november 1984 og omfatter en sikkerhedszone på 200 m på hver side af transmissionsledningerne. Kommunerne skal ved bl.a. landzoneadministrationen tage særlige hensyn til højtryksgasledningens nærhed.
Der kan være konfliktområder ved placering af vindmøller i nærheden af naturgastransmissionsledninger. Af hensyn til gensidige påvirkninger og lynnedslag, anbefales det at placere vindmøller, antennemaster og andre høje konstruktioner i en afstand af mindst 2 gange deres højde fra gasledningen. Hvis afstandskravene ikke kan overholdes, ønsker Energinet at blive hørt i ansøgningsfasen, så en individuel vurdering af evt. jordingsanlæg kan foretages inden en tilladelse foreligger.
De tidligere arealreservationer på Avedøre Holme til udbygning af naturgasnettet, er bortfaldet med ikrafttræden af Landsplandirektivet for Baltic Pipe, den 12. juli 2019, og er derfor ikke del af kommuneplanens retningslinjer længere.
Det overordnede eltransmissonsnet er ligeledes ejet og udvikles af Energinet som for nuværende har følgende overordnede kabelanlæg i Hvidovre:
Energinet har ingen aktuelle planer om nye/ændrede el-anlæg i Hvidovre Kommune.
