Danmark er geologisk set et land med meget store grundvandsressourcer. Den danske geologi betyder, at regnvand har let ved at sive gennem jordlagene ned til store reservoirer i blandt andet sand- og kalklag. Under nedsivningen sker der samtidig en rensning af vandet for mange urenheder, så der som udgangspunkt er grundvand af drikkevandskvalitet tilgængelig for vandindvinding.
Et stort forbrug af grundvand på landsplan har sammen med forurening af større og større områder medført, at grundvand i dag er en knap ressource, der skal beskyttes og hvor indvindingen skal afbalanceres i forhold til dannelsen af nyt grundvand.
I store dele af Hvidovre anvendes grundvandet til drikkevand. I disse områder arbejder Hvidovre Kommune via indsatsplanlægning og vandområdeplaner for at beskytte grundvandet og sikre drikkevandsindvindingen.
Grundvandet i indvindingsoplande skal beskyttes, og forurenende aktiviteter inden for områderne skal begrænses, så den bynære drikkevandsindvinding kan opretholdes.
Inden for indvindingsoplande må der som hovedregel ikke gives tilladelse til nye grundvandstruende aktiviteter eller anlæg.
Inden for indvindingsoplande skal det tilstræbes at afvikle særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg i relation til eksisterende virksomheder, institutioner, boligbebyggelser mv. I det omfang afvikling ikke er mulig, skal det tilstræbes at mindske risikoen for grundvandsforurening.
Inden for indvindingsoplande må der ikke gives tilladelse til permanent grundvandssænkning. Ved tilladelse til midlertidig grundvandssænkning, skal det tilstræbes at mindske risikoen for grundvandsforurening.
Inden for indvindingsoplande er det ikke tilladt at etablere vertikale anlæg for jordvarme og/eller grundvandskøling.
I Hvidovre indvindes der lokalt grundvand til drikkevand. I 2018 og i 2019 er der påvist rester af pesticider i de fleste af drikkevandsboringerne i Hvidovre. Det har betydet at andelen af drikkevand, der er indvundet lokalt, er gået fra ca. 20 % til under 10 %. Den resterende vandmængde indvindes længere væk - især i områder omkring Køge og Ishøj - og pumpes til Hovedstadsområdet.
Forsyningsselskabet HOFOR varetager driften af vandindvindingen og distributionen af vand i Hvidovre. De seneste år har HOFOR konstateret pesticider i en stor del af deres indvindingsboringer. Dette har ramt både bynære indvindingsboringer og de boringer der ligger længere væk fra Hovedstadsområdet, hvor der hovedsageligt drives landbrug.
Hvidovre Kommune har i mange år arbejdet for at bevare den lokale vandindvinding og da HOFOR oplever et stort pres på grundvandsressourcen i hele deres område, prioriterer de ligeledes at opretholde lokal indvinding af drikkevand i Hvidovre Kommune.
Dette har resulteret i at HOFOR etablerer to nye boringer til indvinding af drikkevand i Hvidovre i 2020/2021. Boringerne placeres på Avedøre Sletten, hvor undersøgelser har vist, at grundvandet har drikkevandskvalitet.
Når kvaliteten af de to nye boringer er kendt, skal Hvidovre Kommune sammen med HOFOR fastlægge den fremtidige indvinding og hvilke boringer, der skal indgå i denne. Dette vil med stor sandsynlighed betyde, at indvindingsoplandet ændres og tilpasses en ny indvindingsstruktur.
Staten fastsætter ud fra drikkevandsboringerne indvindingsoplandene i og omkring Hvidovre. Indvindingsoplandene danner rammen for de grundvandsbeskyttende indsatser. Der administreres efter de senest fastsatte indvindingsoplande.
Vores målsætning er i overensstemmelse med vandområdeplanerne og tilhørende bekendtgørelser, som vi er forpligtiget til at leve op til.
Bekendtgørelse om krav til kommunalbestyrelsens fysiske planlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse' definerer i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse, at der skal tages særlige hensyn til grundvandet i indvindingsoplande.
Udenfor indvindingsoplandene kan grundvandet bruges til andre formål end forsyning med drikkevand. Dette kan både være anvendelse af det dybere liggende grundvand eller det terrænnære grundvand, der kan skabe gener i kældre eller på terræn. Det skal tilstræbes, at anvendelsen af begge typer grundvand er til bæredygtige anvendelser som fx grøn energi, sekundavand o.l.
