2.4.2
I planlægningen af kommunens udviklingsområder og ved helhedsplaner for almene boligområder skal der arbejdes med tilgængelighed og indpasses ældreegnede boliger.
Vi arbejder for, at Hvidovre skal være en inkluderende, tryg og tilgængelig by for alle, også når vi bliver ældre. I Hvidovre skal der være mange grunde til at komme ud i byen, der skal være noget at komme efter, noget at se på, steder at gå tur og steder at være sammen med andre på tværs af generationer, køn og etnicitet. De kommende år bliver vi flere ældre borgere i Hvidovre; borgere med vidt forskellige vilkår og behov. Ældrevenlig og demensvenlig indretning af boliger og byrum kan være med til at sikre, at ældre borgere og borgere med demens føler sig inkluderet i byens fællesskaber. Nogen ønsker at blive i deres bolig resten af livet. Nogen ønsker at kunne komme ud af parcelhuset, hvis de kan sikres en mindre velegnet bolig tæt på offentlig transport, mens andre bliver alene og ønsker at søge mod nye fællesskaber.
Der er en forventning om et øget behov for omsorg og pleje. Vi vil være på forkant med denne udvikling.
I planlægningen af kommunens udviklingsområder og ved helhedsplaner for almene boligområder skal der arbejdes med tilgængelighed og indpasses ældreegnede boliger.
En række politikker er skabt som et fælles fundament for udviklingen. Det drejer sig om Sundheds- og forebyggelsespolitikken, der er beskrevet under emnet Sundhed, Demenshandlingsplanen, Pårørendepolitikken samt Ældre- og Værdighedspolitikken, der kort omtales her. Der er derudover planer om kapacitetsudvidelse på kommunens plejecentre i kommuneplanperioden.
Du kan læse ovenstående planer og politikker samt kommunens politikker og strategier via følgende link:
Politikker, strategier, planer og kvalitetsstandarder (nyt vindue)
Hvidovre Kommunes befolkningsprognose for 2020 – 2030 peger på, at der generelt bliver flere ældre i kommunen. Langt størstedelen af kommunens boligmasse er realtivt gammel uden fx elevatorer, og mange af boligerne er derfor ikke velegnede til ældre. Det er i særlig grad etageejendommene, der har en lav gennemsnitlig størrelse og en utidssvarende indretning til de ældste.
Det fremgår af beregninger af behovet for plejeboligkapacitet i Hvidovre Kommune, at der fremadrettet vil mangle plejeboliger i Hvidovre. Hertil forventes mindre behov for yderligere plejeboligpladser til den samlede kapacitet som følge af kommende boligudviklingsprojektet Øst for Byvej og flere kommende udviklingsprojekter.
Indretning af byen har betydning for, hvor meget borgere færdes og opholder sig i byens rum, og dermed for deres fysiske og mentale sundhed. Sundhedsstyrelsen har udgivet materiale med inspiration og vejledning til udvikling af byen og byrum med henblik til at skabe en brugbar by for seniorer og understøtte det gode ældreliv.