Dele af boligområderne langs Harrestrup Å er i fare for oversvømmelse fra åen ved skybrud og tilbagestuvning fra havet under stormflod. Derfor har Hvidovre Kommune i samarbejde med Københavns Kommune og HOFOR lavet en aftale om at udføre et klimatilpasnings- og naturgenopretningsprojekt, der skal begrænse faren for oversvømmelse fra åen i forbindelse med skybrud.
Projektet går ud på at indrette Harrestrup Å og Vigerslevparken, så det nu og de næste mange år frem, vil kunne håndtere store mængder af skybrudsvand og samtidig undgå skadevoldende oversvømmelser på huse og infrastruktur.
Sideløbende er der fokus på at forbedre naturforholdene og de rekreative områder i og omkring åen. Projektet forventes at gå i gang i 2023 og stå færdigt i 2026.
Med Kommuneplan 2021 arbejder vi for at skabe synergieffekter mellem øvrige projekter i kommunen og de delprojekter, der indgår i planen for Harrestrup Å. f.eks. ved renovering af veje, etablering af rekreative arealer, styrkelse af forbindelser ind i Vigerslevparken fra Hvidovre og andre anlægsopgaver.
Stormflod fra havet er beskrevet i afsnit 6.8 ”Robusthed overfor oversvømmelse af havvand".
Områder med mindst 10 cm vand ved en 100-årshændelse i 2048.
Frem til færdiggørelse af Harrestrup Å sikringen, skal der ved projektering af nybyggeri og anlæg inden for områder hvor der er fare for oversvømmelse, tages hensyn til fare for oversvømmelse fra åen.
Kommunen foretager den nødvendige arealreservation langs åen i forbindelse med planlagte delprojekter i Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å i den fysiske planlægning.
De 10 oplandskommuner har udarbejdet en kapacitetsplan for Harrestrup Å systemet og en aftale, der fastlægger de overordnede rammer for delprojekterne i samarbejdet. Det overordnede mål er at sikre, at åen kan håndtere hele oplandets skybrudsvand mod en 100-års hændelse de næste 30 år. Aftalen indeholder en række anlægsprojekter, der skal gennemføres de næste 20 år. til en forventet sum af 1,1 mia. kr. Det er forudsat, at vandselskaberne kan finansiere projekterne.
De overordnede greb i den fælles sikring er dels at forsinke skybrudsvandet i ådalenes grønne arealer i den opstrøms nordvestlige del af oplandet, og dels at sikre at skybrudsvandet kan ledes hurtigere ud af åen ved Kalveboderne uden skadevoldende oversvømmelser langs åen.
Harrestrup Å systemet består af Damhusåen og Harrestrup Å, der udgør hovedvandløbet med sidetilløbene Kags Å, Sømose Å, Rogrøften, Bymoserenden samt Grøndalsåen. Åen har sit udløb i Kalveboderne.
Hvidovre ligger nederst i Harrestrup Å systemet og modtager derfor vand fra de øvrige kommuner, der ligger opstrøms langs åen. Under skybrud falder der store mængder vand på kort tid, og når åens kapacitet overstiges, kan det resultere i skadevoldende oversvømmelser i Hvidovre.
Planlagte skybrudsprojekter i oplandet betyder også at der i fremtiden skal håndteres mere vand i åen under skybrud end den kan håndtere i dag.
For at Harrestrup Å kan fungere som en vandmotorvej gælder det, at mest muligt vand skal tilbageholdes, hvor der er plads samt at mest muligt vand hurtigst muligt kan ledes ud til Kalveboderne. Derudover skal å-løbet og de grønne områder langs åen kunne rumme vandet indtil det kan ledes videre. Derfor er der planlagt delprojekter langs åen, der både omfatter oversvømmelsesområder, større underføringer under en række veje og jernbaner, ændringer af åens profil og etablering og forhøjelse af diger.
Omkostningerne for kapacitetsprojektet forventes at være ca. 1,1 mia. kr., og fordeles imellem de 10 kommuner og deres forsyningsselskaber over de kommende 20 år. Fordeling af omkostningerne tager udgangspunkt i, hvor meget vand kommunerne hver især leder til åen. Hvidovres andel udgør pt. 10,4 % og finansieres over taksten til HOFOR. Københavns Kommune har igangsat det indledende arbejde med et af delprojekterne i Vigerslevparkerne langs Hvidovre og forventer delprojektet gennemført i 2024.
Klimasikringsindsatsen kombineres i Vigerslevparkerne med et naturgenopretningsprojekt, som Københavns Kommune som ejer af parken, også er ansvarlig for at planlægge og gennemføre. Med naturgenopretningsprojektet vil der blandt andet skabes slyngninger af åen, fugleøer med muligheder for at bevæge sig på tværs imellem. Det er i sammenhæng med projektet oplagt at undersøge, om det er muligt at synliggøre og forbedre eksisterende indgange til Vigerslevparken samt eventuelt at skabe nye for at sikre god og let adgang til det grønne strøg i hele parkens udstrækning.
Figur 6.7.a Illustrationer er udarbejdet af SLA og Aestetica for Københavns Kommune i forbindelse med dispositionsforslag for Vigerslevparken 2020. Illustrationerne viser de mulige fremtidige forhold for et udsnit af parken.
