En følge af klimaforandringerne er, at regnhændelser bliver mere intense, dvs. der kommer mere regn på kortere tid. Den større regnintensitet giver øget risiko for oversvømmelse.
Vi vil arbejde for bedre sikring af eksisterende bebyggelse mod oversvømmelse, og sørge for at ny bebyggelse og anlæg opføres, så det ikke forårsager øget oversvømmelse og ikke påvirkes negativt af ekstreme regnhændelser. Håndteringen af regnvand på terræn i forbindelse med skybrud skal forebygge og mindske skader på værdier og sikre fremkommelighed, samt skabe tryghed for borgerne.
Vi vil arbejde for at regnvandet kommer til at indgå i grønne løsninger og ledes hen, hvor det gør mindst skade. Der skal være fokus på multifunktionelle løsninger, der giver nye værdier i byen udover at sikre mod oversvømmelser ved kraftig regn, f.eks. rekreative værdier, mere natur og biodiversitet og bedre trafiksikkerhed. Regnvandet ønskes på egnede steder anvendt som ressource, for blandt andet at spare på drikkevandsressourcen. Regnvandet må meget gerne være synligt i bymiljøet og i naturområderne og på den måde øge områdernes naturmæssige og rekreative værdi. Når der på denne måde opnås flere funktioner, kan klimatilpasningen være en vigtig del af kommunens arbejde om at bidrage til at opfylde flere af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Blandt andet mål 3 om sundhed og trivsel, mål 6 om rent vand og sanitet, mål 9 om industri, innovation og infrastruktur, mål 11 om bæredygtige byer, mål 13 om klimaindsats og mål 15 om livet på land. Gennem en tæt samarbejdsproces med HOFOR, borgere og andre aktører, understøttes også mål 17 om partnerskab for handling.
Vi vil arbejde for at regnvand håndteres lokalt, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Det kan f.eks. være ved at etablere lokal opmagasinering i bassiner, søer eller lignende med vægt på øget bykvalitet, ved at reducere andelen af faste belægninger mest muligt, eller anvende regnvand til andre formål som f.eks. toiletskyl og tøjvask. Klimatilpasningen skal derfor integreres i lokalplanlægningen og fremtidige bygge- og anlægsprojekter. Ved lokal håndtering af regnvand skal der generelt tages hensyn til bl.a. sundhedsforhold, nedsivningsforhold og drikkevandsinteresser.
Vi vil sikre sammenhængende og helhedsorienteret planlægning af løsninger, så vandet ikke risikerer at give udfordringer nye steder, og vi vil i tæt samarbejde med HOFOR, borgere og andre interessenter udarbejde lokale planer for håndtering af skybrud. Vi vil i arbejdet fokusere på fleksible løsninger der kan udbygges i takt med behov og ny viden. Samarbejdet er også vigtigt fordi kommunen og HOFOR ikke kan løse skybrudsudfordringen alene. Der er også behov for at borgerne skybrudssikrer på egen grund.
Områder med mindst 10 cm vand ved en 100-årshændelse i 2118.
Klimatilpasning skal indgå i planlægningen i hele kommunen.
Områder som risikerer oversvømmelse ved en ekstrem nedbørshændelse, se kortbilag, skal friholdes fra nyt byggeri, anlæg mv. medmindre det sikres til en 100 års-regn i år 2118, svarende til ca. 90 mm. nedbør på 4 timer.
Ved planlægning af nye bygge- og anlægsprojekter, ændret arealanvendelse, byomdannelse og byfortætning med videre skal det sikres, at projektet er klimatilpasset til skybrud, nærmere defineret som en 100 års-regn som den forventes om 100 år. Det er grundejers ansvar, at projektet klimatilpasses, uden at det medfører øget risiko for oversvømmelse af naboarealer. Grundejer skal dokumentere, at vand på terræn ved skybrud kan håndteres indenfor projektområdet.
I forbindelse med lokalplanplanlægning for nye bygge- og anlægsprojekter, ændret arealanvendelse, byomdannelse og byfortætning med videre, skal det vurderes hvilke afværgeforanstaltninger mod oversvømmelser, der er mest hensigtsmæssige at etablere i det konkrete område. I lokalplanerne kan der stilles krav om tiltag der kan bidrage til at begrænse risiko for oversvømmelse, som eksempelvis:
Det skal vurderes om, der skal stilles et ibrugtagningskrav i forbindelse med etableringen af afværgeforanstaltninger.
Løsninger til håndtering af regnvand på offentligt tilgængelige arealer skal indgå som et rekreativt, arkitektonisk eller funktionelt element som bidrager til en merværdi for byen.
Klimatilpasning skal indarbejdes i den løbende renovering og vedligeholdelse af kommunens veje/stier, friarealer og ejendomme. Skybrudssikring af kommunens egne bygninger og anlægsprojekter skal indgå som en integreret del af kommunens projekter.
Der skal udarbejdes konkrete planer for skybrudshåndtering for de resterende lokale områder som udpeges i skybrudsplanen. De lokale planer udarbejdes i samarbejde med forsyningsselskab (HOFOR) og borgere, så der sikres hensyn til lokale forhold og ønsker, samt byens vandkredsløb.
Det skal sikres at arealer reserveres så skybrudsplan og konkrete planer for skybrudshåndtering i lokalområder imødekommes. Dette skal sikres ved at der i lokalplaner, og nye byggeansøgninger skal tages højde for muliggørelse af intentioner fra skybrudsplan og konkrete løsningsforslag i de konkretiserede lokale planer.
Hvidovre Kommune er flad, ligger lavt og har kysten som den sydlige kommunegrænse og Harrestrup Å som den østlige kommunegrænse. Hvidovre Kommunes terræn og placering giver derfor udfordringer i forhold til sikring mod skybrud og det at komme af med skybrudsvand. Samtidigt er der begrænsede muligheder for nedsivning, da jorden generelt er leret og grundvandsspejlet står højt.
Topografien opdeler kommunen i flere områder, hvor regnvand naturligt vil strømme i forskellige retninger. Fra området øst for Avedøre Havnevej vil regnvandet naturligt strømme mod Harrestrup Å og Kalveboderne, mens det fra den vestlige del af Hvidovre vil strømme mod den nedre del af Fæstningskanalen. Fra et stort område midt i Hvidovre vil vandet naturligt strømme mod Køge Bugt.
Hvidovres geografi er i dag stærkt præget af infrastrukturanlæg, der også har stor betydning for vandets strømningsveje. Jernbanen Roskilde-København har siden midten af 1800-tallet afskåret den naturlige afvanding fra moseområdet ved Rebæk Sø, mens Vestvolden fra slutningen af 1800-tallet har blokeret for den naturlige afstrømning fra store dele af Avedøre. Opfyldningen langs Kalvebodernes kyst, og ikke mindst etableringen af Avedøre Holme, i 1950erne og '60erne ændrede drastisk regnvandets naturlige strømning mod havet for den østlige og sydlige del af Hvidovre.
Som modtræk til begrænsningerne i den naturlige afstrømning - og i takt med kommunens udvikling fra landbrugsområde til bebygget forstadskommune - har kloaksystemet fået en større og større rolle i afledningen af regnvand.
Kloaksystemerne i Hvidovre følger i store træk de naturlige afløbsområder, således at området øst for Avedøre Havnevej leder til Damhusåens Renseanlæg, mens området vest for Avedøre Havnevej og Avedøre Holme leder til Spildevandscenter Avedøre.
Der er samtidig forskel på, om der er tale om fælleskloakker, hvor regnvand og spildevand løber i samme ledning, eller der er tale om separatkloakering, hvor spildevandet løber i én ledning til renseanlægget, mens regnvandet løber i en anden ledning til nærmeste vandløb eller lignende. I Hvidovre er langt hovedparten af Damhusåens Renseanlægs oplandsområde fælleskloakeret, mens den væsentligste del af Spildevandscenter Avedøres oplandsområde er separatkloakeret.
I praksis betyder det, at hvis regnvand oversvømmer kloakker i et fælleskloakeret område, fører det til større sundheds- og forureningsmæssige problemer på grund af sammenblandingen med uhygiejnisk spildevand, end det vil være tilfældet i separatkloakerede områder. I fælleskloakerede områder er der dermed både en risiko for at borgere kommer i kontakt med spildevand, og at spildevand ledes sammen med regnvand ud i Harrestrup Å og Kalveboderne, hvilket har konsekvenser for miljø og badevand. Desuden kan kloakvand ved kraftige regnskyl skubbes op i kældre.
Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at det i praksis ikke er muligt at sikre sig 100 % mod oversvømmelser. Dels vil der altid kunne komme en regn, der er større eller mere intensiv end der tidligere er oplevet, dels vil omkostningerne til at sikre stige voldsomt i takt med, at det ønskede sikringsniveau hæves.
Væsentlige dele af Hvidovres kloaksystem er etableret i en tid, hvor der ikke forventedes så meget regn. Derfor skal kloaksystemets kapacitet forøges for at skabe plads til den kraftigere regn, og undgå oversvømmelse i hverdagen. Det er en opgave, der håndteres af HOFOR efter retningslinjerne i Hvidovre Kommunes spildevandsplan. I det omfang, der ønskes en ændring i disse retningslinjer, skal det ske via en revision af spildevandsplanen. Kloaksystemet vil dog aldrig kunne håndtere de store skybrud.
Afløbssystemet består primært af kloaksystemet under jorden. Der er dog i stigende grad fokus på anvendelse af overfladeløsninger, hvor håndtering af hverdagsregn kan kombineres med sikring mod skybrud og samtidig give andre værdier til byen, som f.eks. grønne byrum.
Virkemidlerne skal naturligvis altid vurderes ift. bl.a. sundhed, sikkerhed, økonomi og miljøforhold (herunder bl.a. drikkevandsinteresser) de konkrete steder.
Listen er langt fra udtømmende, men skal blot vise det meget brede spektrum af tekniske løsninger, der allerede nu er tilgængelige. Regnvandshåndtering i praksis er således ikke en teknisk udfordring, men det er en udfordring at vælge de tekniske løsninger, der fungerer bedst i hvert enkelt lokalområde og som samtidig giver mest muligt samfundsmæssig værdi i bred forstand.
Herudover er separatkloakering, dvs. at adskille regnvand og spildevand i hvert sit rør, et værktøj til at reducere en del af generne ved kraftig regn, som f.eks. risiko for kontakt med spildevand, udledning af urenset spildevand til vandløb og hav, og vand der presses op i kældre fra kloakken.
Ved skybrud falder der så meget regn på kort tid, at der ikke er plads i kloakken, og det vand der falder på grønne arealer, kun delvist kan nå at sive ned. Derfor kan der strømme meget store mængder vand på terræn. Derfor vil flere af de ovennævnte virkemidler have begrænset effekt når der er tale om decideret skybrud, hvor der derfor især er fokus på at undgå skader.
Der er i dag udviklet mange forskellige tiltag, der kan anvendes til at undgå eller reducere skader i forbindelse med skybrud. Fælles for dem alle er, at det er nødvendigt at se på hele forløbet fra skybrudsregnen falder, til den er endeligt udledt til havet eller nedsivet forsvarligt i jorden. I alle faser er der risiko for, at de store vandmængder medfører skader. De fleste skybrudstiltag har derfor et eller flere af nedenstående formål:
Afløbssystemet skal udbygges for at kunne rumme den mere intense hverdagsregn som følge af klimaforandringer, og der skal samtidig findes løsninger til at sikre mod oversvømmelser ved skybrud. Så vidt muligt samtænkes de to ting for at opnå synergi, og der fokuseres samtidig på projekter som giver rekreative muligheder, øget trafiksikkerhed eller andre værdier.
Ved nyt byggeri og anlæg, og særligt ved større byudvikling, er det essentielt at tænke klimatilpasning ind fra start i planlægningen for at opnå gode, omkostningseffektive løsninger med flere funktioner. Tænkes løsninger først ind sent i planlægningen, eller efter der er bygget, er løsningsmulighederne ofte begrænsede og dyre. Det er dels vigtigt at skybrudssikre selve anlægget, og dels sikre at anlægget ikke øger skybrudsudfordringen for andre. Ændringer i terrænforhold og belægning kan ændre vandets strømning og risikere at give problemer på egen og/eller naboers ejendom.
Sikringsniveauet som er angivet i retningslinjerne er fastsat i en afvejning af en række hensyn, bl.a. ift. økonomi, sundhed, sikkerhed og tryghed, som beskrives nærmere i skybrudsplanen. Der er sat et mål om en høj fremtidssikring ift. skybrud ved nyt byggeri, dels fordi det erfaringsmæssigt er uforholdsmæssigt meget billigere at gøre i forbindelse med nyt byggeri/anlæg end i eksisterende bebyggelse, og dels fordi det nye byggeri må forventes at skulle holde mange år.
Almindelig regn ikke må være årsag til oversvømmelser på terræn. Der må gerne stå og løbe regnvand på terræn i områder der er forsvarligt indrettet til dette, hvis det er rent regnvand, og dette ikke er til unødig gene for borgere og grundejere. Dette fastsættes gennem spildevandsplanens serviceniveau for afløbssystemet.
Skybrud op til en såkaldt 100 års-regn (skybrud som er så kraftige at de i gennemsnit opleves 1 gang på 100 år) må ikke være årsag til skadevoldende oversvømmelse. Målet gælder for hele kommunen.
Der skelnes imellem eksisterende og ny bebyggelse, sådan at der i eksisterende bebyggelse sikres 30 år frem, mens der ved nyt byggeri sikres 100 år frem.
De 90 mm nedbør på fire timer der er beskrevet i retningslinjerne, er en måde at gøre målet for nyt byggeri mere konkret, og lettere at forholde sig til. Det er et overslag for hvor meget vand der forventes at falde i Hvidovre ved en 100-års regn om 100 år, i løbet af 4 timer. Der er tale om et simpelt overslag som udgør minimum. I konkrete projekter af en vis størrelse bør der laves en mere detaljeret beregning.
De 90 mm nedbør skal kunne håndteres af de samlede virkemidler der tages i forhold til skybrud. Det skal bemærkes at en vis del af dette tages af kloakken. HOFOR kan angive hvor meget kloakken kan tage i de konkrete lokale områder. Det er ansøgers ansvar i den konkrete vurdering af hvilken mængde nedbør der skal håndteres, at sikre vurdering af relevante områder udover projektområdet, herunder bl.a. tage højde for eventuel afstrømning gennem området, i overensstemmelse med vandløbsloven, samt tage højde for evt. forhøjet vandstand i å og hav.
At ansøger i de fremtidige bygge- og anlægsprojekter skal tage ansvar for eget vand, vil kunne bidrage til at reducere risikoen for oversvømmelser i de eksisterende områder der ligger i områder med fare for oversvømmelser.
Kortet er udarbejdet på baggrund af en 100 års regn som den forventes i 2118. I beregningsmodellen indgår strømning af vand på overfladen og i kloaksystemet. Vanddybder på op til 10 cm er fjernet, dvs. at kortet kun viser hvor der er mindst 10 cm vand på terræn. Forventede mængder skybrudsvand fra Harrestrup Å og Fæstningskanalen, som modtager skybrudsvand fra områder uden for kommunen, er indarbejdet. Det er desuden antaget, at de planlagte forsinkelsesområder i blandt andet Vigerslevparken 2 og 3 (fra Harrestrup Å projektet) er indarbejdet. Det er antaget at havvandstanden er 1 m DVR90, for at tage højde for påvirkning fra øget vandstand i havet.
Kortet er et øjebliksbillede der viser forventet oversvømmelsestrussel med de data der forelå ved kortets tilblivelse (2018). Det skal desuden pointeres at kortet er af overordnet karakter. Der er betydelige usikkerheder ved sådanne kortlægninger, og der skal altid udføres specifikke beregninger/vurderinger ved konkrete projekter.
Der er kendskab til større anlægsarbejder langs Ringstedbanen og ved Hvidovre Hospital siden datagrundlaget for kortet, hvilket betyder at strømningsveje mv. kan være ændrede i disse områder.
Kort 6.6 viser de steder hvor der forventes oversvømmelser ved skybrud, men løsningerne til udfordringerne skal ofte findes i andre dele af området som bidrager til udfordringerne. Dette kan både være inden for samme kloakopland, og områder hvorfra der strømmer vand til via terræn.
Generelt gælder, at når områder ændres i forbindelse med f.eks. byudvikling og anlægsarbejde, kan det give en ændret strømning og oversvømmelsesrisiko. Det er derfor væsentligt at vurdere denne ændrede risiko hver gang der planlægges byudvikling og anlægsprojekter.
